Ja, der har Danny og jeg hver vores
opfattelse af tingene. Står det til ham, er det fest og farver, leg og
pjank. Ok det er der også tid til, men først pligterne Danny.
Med
alt den sne vi har fået, synes jeg det er lidt svært at gå tur. Alle
steder bliver der smidt gud ved hvor meget salt til gene for vores
hundes poter. Om det så er på vores lukket vej, så kommer saltvognen og
læsser af i rå mængder. Hvad pokker er meningen??
Nå, men jeg fandt da et sted i nærheden gående slalom mellem saltede fortove, hvor jeg kunne træne lidt lydighed. Det blev til 40 minutter med flydende lydighed. Flydende lydighed?? Hvad pokker er nu det?? Det er kort og godt gentagelse i hurtig tempo. Et eksempel kan være SIT - PLADS - SIT - PLADS osv. 6 til 8 gentagelser på 30 sekunder. Og det går faktisk godt med knægten.Han aner ikke, hvilken pote han skal stå på for at gøre mig tilfreds.
Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal stille op med Danny og ben. Jeg er begyndt at give ham knogler af hest, vildt, okse og lam herinde på grund af vejret, men de har desværre ikke hans store interesse. Lige så snart, at jeg åbner terrassedøren styrter det lille bæst ud og graver dem ned. Helt ærlig Danny!! Det får du ikke noget kalk af. Derfor forbarmer jeg mig og køber kylling- og kalkun skrog til ham, og det er noget han elsker. Hønemor ved jeg, at nogen af jer tænker, men knægten SKAL have ben, som er hans adgang til kalk. Måske jeg skulle give ham endnu en faste dag??
Her forsøger han, at grave et okseben ned i sneen.
Undskyld min uvidenhed?? men når nu mennesker er så uvidende - er det så ikke muligt at man på en eller anden måde kan få noget der kan beskytte hundepoter??
SvarSletSelvfølgelig vil Danny gøre ALT for at gøre dig tilpas :-) Det skal jeg nok også gøre hvis jeg gør mig fortjent til at blive genfødt som DIN hund i mit næste liv :-D
Det med benene skal du nok bare lære at leve med :-) måske er han bare så klog/snu at han VED at før eller senere får han det fjerkræ han elsker så højt :-D
Vivi
Du skal være velkommen til at være hund her i dit næste liv :)
SletMan kan godt købe sko/støvler til hundenes poter. Indtil videre har vi klaret den med en pote skylning. :)