fredag den 21. december 2012

Kattejagt og slagteri

Hvad er nu det for noget at skrive?? Jo den er god nok, og jeg vil lige advare om, at der kommer for nogen et lidt makaber billede i dette indlæg.

Danny har meget længe været interesseret i kattene på vejen. Åhh hvor ville han gerne jage dem, MEN DET VIL JEG IKKE HAVE!! Jeg havde derfor snakket med de forskellige om, hvordan jeg skulle håndtere situationen, hvis den skulle opstå. Her var rådene lidt forskellige, og lød på alt fra, at drive ham en med remmen og til at hænge ham op i kæberne, når han vel og mærke kom tilbage. TILBAGE?? Skulle jeg straffe min dreng for at komme tilbage?? Og efter de indkalds problemer jeg tidligere har haft med ham trods træning træning og træning?? Det gav slet ingen mening i min verden. Men så driv ham en med remmen, så han forstår det!! Altså hallo!! Vold er da for pokker da ikke noget der skaber samarbejde mellem hund og fører!!

I sidste uge skete det så, at han fik øje på en en kat, da han var løs i vores indkørsel og væk var Danny. Han strøg hen af vejen og ned af en sti og borte var drengen. Mit hjerte hammerede, da jeg godt kunne huske, hvordan det var at miste en hund til trafikken, selv om det var helt tilbage i 1987. Det korte af det lange Danny kom tilbage med det samme, sikkert fordi katten var hoppet ind i en have. Jeg var løbet ham i møde og fik fat i ham to huse nede af vejen. Og hvad gjorde jeg?? Lige præcis det, som jeg er så meget imod. Jeg ruskede ham i kæberne, og bagefter stod jeg tilbage med dårlig samvittighed over at straffe ham for netop at komme tilbage!! 

Da jeg tidligere havde fået hjælp og vejledning af Mia Trier-Knudsen, da Danny havde svært ved at håndtere sit stress i puberteten, valgte jeg igen at kontakte hende. Da vi er venner på Facebook sendte jeg hende en besked i søndags. Mandag tog knægten og jeg til Vittsjö, og senere samme dag fik jeg besked fra Mia, at hun kunne allerede onsdag. Nu er det jo ikke første gang, at jeg er kørt til træning fra Sverige, så det gjorde vi også denne gang.


 Da vi kørte fra færgen i Helsingør, havde vi lidt tid, så jeg kørte ud og lagde et langt spor til knægten. Herover er jeg næsten halvvejen ude og lægge sporet. Jeg fortsatte helt op for enden ad marken, hvor efter jeg knækkede til venstre tilbage. Nu skulle sporet bare have lidt alder, så jeg lod det ligge, mens jeg fortsatte til Helsinge til Mia.


Der gik halv anden time med råd og vejledning i håndtering af Dannys kattejagt problem. Jeg vidst godt, hvordan jeg skulle håndtere problemet, men for pokker hvor er det rart, at få problematikken vendt med en træner og adfærdsbehandler, der bruger de samme metoder som jeg. Hvad jeg bare ikke var klart over var, at det stadig er et indkalds problem. Danny kommer jo, når jeg kalder. Ok nogle gange skal der kaldes to gang, når han leger med andre hunde, men han kommer. Alt det som jeg havde fået af vide til træning om, at legetøj og guffer der skal væk fra selve træningen, og kun bruges i meget små mængder, da han ikke må blive guf og bold afhængig, skal tilbage igen. Han skal hjernevaskes med den lille bidepølse, som han tænder så kraftig på, selv om det også stresser ham. Derfor skal træningen i lige netop det, kun foregå i meget korte perioder. Han skal, hver gang han ser en kat eller andet der tænder hans jagtinteresse, hvor han vælger mig have bidepølsen med en god leg til følge. Desuden skal han igen tilbage i en lang line, så han ikke kan få succes med at jage. Denne form for positiv træning, vil for de fleste hunde være en varige løsning af problemet, men det tager tid. For nogle flere måneder. Men jeg er overbevist om, at det vil være det værd, når man ikke har travlt. For mit vedkommende er det vigtig, at jeg har en glad dreng, der gerne vil arbejde af lyst. Og det har jeg. Tit bliver hans glæde kommenteret af fremmede, og det siger vist alt, ikk??

Lige inden vi igen satte kurs mod færgen, skulle vi ud på det spor, som jeg lagde tidligere på dagen. Det var første gang, at jeg gik spor med en forholdsvis træt hund. Sporet havde nu ligget lidt over fire timer, og solen var ved at gå ned. Danny fik hurtig færden i en helt anden vinkel af hvad jeg plejer at lægge. Vi plejer nemlig at gå lige ud i opstarten, men denne gang havde jeg lagt ud med et knæk på 45 grader og sporet lå i markens kant hele vejen rundt. Han var så optaget af det spor, at han ignorerede den lille mus som kom løbende foran ham. Han saksede dog lidt hen over sporet, men havde helt klart færd. Jeg havde ikke lagt genstande på sporet, men en i slutningen. Den løb han hen over, hvilket var brand ærgerligt, men jeg var nu alligevel godt tilfreds med hans indsats.


Det var en meget træt Danny, og mor for den sags skyld da vi nåede hjem til Vittsjö. Danny var hurtigst til, at finde sengen. Ja ja jeg ved godt, at han er et luksusdyr, men det skal han være så længe der fortsat bliver stillet krav til ham, men hvor tingene også har konsekvenser og han få masser af kærlighed.

I går tog vi lidt jagt træning med en bold. Han var helt oppe og ringe, da bolden blev kastet ud foran ham, men bidepølsen var nu altså meget bedre. Det tog nogle forsøg og mange pauser, før bolden kunne trille hvor hen den ville, når bare jeg havde bidepølsen som erstatning. Der er meget lang vej endnu.

 
Senere på dagen tog vi ned på vildtslagteriet, hvor Danny fik lidt miljøtræning på deres tamme vildsvin. Alene deres færd tændte Danny et kort øjeblik, men så kom indkaldet i line og bidepølsen frem, og vildsvin kunne være vildsvin.


Målet med turen til slagteriet var, at få nogle ben med hjem. Jeg kunne få alle dem, som jeg ville have. Der var ben af hjort, elg, vildsvin og mufflor som jeg ikke ved, hvad hedder på dansk. Det er det hoved, der hænger nederst til højre i billedet her under. 


Mellem de ben, var der også en masse dejlig afskær til nogle måltider til knægten. Jeg bestilte en del vildt kød, som skal hentes en gang i det nye år. Det er helt frisk og prisen er langt under det, som det vil koste hos rigtig hundemad i Danmark. Det er bare om, at finde sine forbindelser, og det tror jeg, at vi har gjort.

Tilbage er der kun, at ønske alle Dannys læsere en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Knus Danny og familie :)

1 kommentar:

  1. Hold da op, jeg bliver helt forpustet når jeg læser ALT det i når - og det er så dejligt at høre hvor meget du gør for at give lige præcis DET DU tror på og det der er bedst for din dreng.
    Det er helt utroligt som du har næse for at finde specielle udfordringer og mad til Danny.
    God jul og godt nytår til jer også.
    Vivi

    SvarSlet

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)