En fantastisk søndag.

Det var en helt fantastisk dejlig søndag, selv om det blev en meget lang dag både for knægten og jeg. Vi startede dagen kl alt for tidligt i kreds5 på familieholdet.

Det var som det plejer at være med en masse socialisering hundene i mellem. Der lå dog også lidt lydighed indover. Denne gang blev der skudt, hvilket knægten er bedøvende ligeglad med. Dog blev det opfattet, som et udfald, da han kastede sig frem mod en anden hund. Hvad træneren ikke lige havde set var, at en anden hundefører lige havde kastet en bold, som landede et par meter fra knægten, som i samme øjeblik havde fået en fri kommando. Derefter den obligatoriske kaffepause. Så en tur på agilitybanen, eller det der minder om en agilitybane. Danny er jo ikke bange for noget som helst, så han tog stigen, gyngen, vippen og røret i stiv pote. For ham er det bare leg, hvilket jeg synes er en meget vigtig del i det, at have hund.

Efter træningen blev han sat på en rundering på skærmene. Det er sjovt som han bliver en hel anden hund, når han skal arbejdes.

Om eftermiddagen tog vi med dyreklinikken Artemis i Dyrehaven. Det har vi taget tilløb til flere gange, men det har bare ikke passet rigtig ind i vores program. Vi var de første der ankom, så vi satte os ind i haven og ventede. Jeg holdt bevist afstand til de andre hunde, da Danny indtil dato ikke kunne lide, at de små hunde kom for tæt på ham. Det er jo en helt naturlig reaktion, da han er blevet bidt flere gange af de små hunde inden han var to år. Jeg har brugt meget tid på, at hjernevaske ham med tonsvis af guffer og positiv træning. 

Flokken blev samlet og vi gik op mod slottet. Danny nærmede sig de større hunde, hvilket gik rigtig godt. Så kom et par af de mindre hunde op i nærheden af ham, og meget mod forventning viste han med sit kropssprog, at han følte sig godt tilpas. Pludselig gik de små hunde ved siden af ham, og han accepterede. Puha jeg kunne nu godt mærke, at jeg spændte lidt, men lod som ingenting. Man har jo den forbandede hundelov i baghovedet. Så skete der noget, som jeg aldrig har oplevet med knægten. Han gik helt hen til de små hunde, stillede sig med siden til og vendte blikket væk. En hurtig smasken og blinken og derefter snusede de til hinanden. Dæmpede signaler der ikke var til at overse. Jeg må tilstå, at jeg kunne mærke en lille tårer presse på af glæde. En sejr var nået, og en hund blev rost.

Herefter fortsatte vi op forbi slottet og videre ned på den anden side. Her lå der væltede træstammer, som bare skreg på udnyttelse. Jeg er typen der ikke kan lade være med, at udfordre ham på alt, hvad vi kan finde på vor vej. Det giver for det første et godt samarbejde hund og fører imellem. Det giver en mentalt stimulering af hunden samt koordinering af hundens balance. Desuden er hundene meget glade for, at blive brugt på nye måder. 

Personligt synes jeg, at alt for mange danske hunde lever et lidt kedeligt liv, hvor det kun handler om avislæsning også kaldet gåture. Tænk hvis de fik lov til, at balancere på en træstamme, eller sidde på en lille sten eller træstub. 

 De kunne måske også finde en bold gemt i en lav kløft. Dyrehaven er et rigtig godt sted, med rigtig mange udfordringer. Der er alle de smukke hjorte og heste. Der er mange dyre spor, som kan følges et stykke. Det sidste et også en god måde, at trætte sin hund på. Et er sikkert. Knægten og jeg skal med igen, når og hvis det passer ind i programmet. Det er et skønt afbræk fra den daglige PH (Politihunde) træningen. 

Danny du er bare så dejlig en dreng, der fuldstændig smelter mit hjerte gang på gang <3