mandag den 1. august 2011

Puha en varme

Preben og Rino er kørt til Sverige for at hente campingvognen hjem til ferie. Bilen er snart det eneste sted der er til at holde ud at være. Nu skulle Danny ikke snydes for en oplevelse, så vi gik en tur omkring søen. Der var faktisk dejligt svalt dernede og særlig i skyggen.


Skyggen var ikke nok for Danny. Han ville i vandet. Flere gange var han ved at trække mig med i, hvilket ville have været et syn for guderne. Som altid når han er i nærheden af vand nød han det, og han var slet ikke til at få op igen. Han dykkede mange gange og var ellevild. Jeg behøver vist ikke at sige, at han skulle i, hver gang der var det mindste hul ned til vandet??

Da vi kom hjem så jeg, at termometret stod på 25,7 grader. Pyha!! Danny blev spulet ren, fik lidt hjort at spise. Bagefter gik han ind i gange og lagde sig til at sove.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)