Ugen der gik

I den forløbne uge er der ikke ske så meget for hundene. Søndag aften opdagede jeg, at Danny havde knækket sin ene hjørne mælketand efter en god gang trækkeleg med Rino. Det er en leg, som de begge holder rigtig meget af. Mandag blev den sidste hjørne mælketand brutalt revet ud i samme type leg. Denne gang var det en gammel sok, som de brugte. Resultatet blev at der var blod på stuegulvet. Danny havde ikke den store appetit i mandags. Det slog jeg hen på tænderne. Drengene var til svømning sidst på eftermiddagen. Om aften havde Danny lidt tynd mave.

Tirsdag røg den sidste stump af den knækkede hjørnetand ud. Om eftermiddagen gik vi spor, som han gik fint, men han virkede lidt træt. Senere havde han meget tynd mave, der stank ganske forfærdeligt. Han kastede lidt op i sit bur om natten.

Onsdag spiste han lidt til middag. Vil tro omkring 100 gram. Var hos Hedvig og handlet mad til hundene, og hvor de lige kom på vægten, der sagde 27,2 kilo for Danny. Rino vejer 38,4 kilo, og det er hele ti kilo muskler, som han har taget på siden vi fik ham for tre år siden. Dengang var Rino kun et skelet med hud over, og godt fejlernæret.

Rino tv. første gang vi så ham. Namba th.



Rino's forpart i dag efter tre år på BARF.

Hedvig spurgte om jeg ikke ville tage nogle billeder af Danny, da hun gerne ville lave nogle billede samligninger mellem schæfere efter tørkost forældre og efter råfodrede forældre.Selvfølgelig ville jeg det, og det kom der blandt andet de her billeder ud af. Sidst på dagen var begge drengene med til træning i PH, hvor Danny lavede fine begyndende runderinger. Ingen appetit senere. Om natten fik Danny det rigtig skidt. Han vækkede os ved halv fem tiden og skulle ud meget hurtigt. Han havde flere opkastninger og diarré.

Torsdag morgen sked han ca hvert 5 minut, men havde bare ikke noget tilbage at gøre godt med. Da jeg gik en kort morgen tur med ham, kastede han op seks gange. Til sidst satte han sig ned og kastede op. Det var tydeligt at se, at han havde ondt i maven. Da han endelig rejste sig, kunne han næsten ikke gå det sidste stykke hjem for smerter. Hjemme forsøgte jeg at få fat på dyrlægen, men det lykkedes ikke. Jeg lod Danny hvile hele formiddagen, mens jeg gik tur og legede med Rino. Danny fik det dog bedre som dagen skred frem. Midt på eftermiddagen var han blevet sulten igen. og da hans appetit ikke havde været særlig stor hele ugen, serverede jeg han hof ret som er hvid fisk. Han kan ikke lide laks.
Da Preben kom hjem kørte han og Rino over i skoven og ud til Hedvig, hvor Rino fik sig et nyt flot læder halsbånd. Preben kunne bare ikke lide hans orangefarvede halsbånd, som jeg synes er pænt til ham, men Rino er hans hund på papiret sååå... Med hjem havde de også en lille flaske med noget sort pasta, som skulle virke stoppende på Danny's hurtige mave. Sådan et forsøg er altid spændende.

Her til morgen sad begge drenge og tiggede morgenmad. Rino har altid rigtig god appetit, og det havde Danny også. Desuden var hans afføring igen en god fast konsistens, der var til at samle op. Han var endvidere meget ivrig for at komme til at træne, så det gjorde vi. Vi klikkertræner Danny og jeg, da klikkertræning kun handler om positiv forstærkning og intet andet.

På billederne herover er det tydeligt, at se den foreskel der er på benstammerne på Rino og Danny. Rino var tørkost hund til han var otte et halvt år. Danny er født af råfodrede forældre, og det er let at se hvor lige Danny's benstammer er i forhold til Rino's. Efter Rino er kommet over på BARF er han kommet meget højere op og stå, så det betaler sig, at skifte til BARF selv om man har en gammel hund.

Drengene ønsker jer alle en rigtig dejlig dag derude ;-)