Det var det spørgsmål, som jeg fik, da Danny blev behandlet i dag. Han blev behandlet efter hans stunt i lørdags. Han var slået skæv fra nakke til lænd gennem skulder og ryg. Det var ikke fordi, at der var noget som sådan at se på ham, men efter det voldsomme slag han fik, ville jeg bare have ham tjekket. Gudskelov for det.
Rino har flere gange været faldet under deres til tider voldsomme leg, som de begge med glæde starter. Til sidst havde han ondt, og var på smertestillende medicin samtidig med, at han ikke trådte ordentligt igennem på det ene bagben. Jeg var derfor næsten klar over, at han også havde fået forskydninger i sit gamle skrog. Med ham er jeg altid lidt nervøs for, om der kan gøres noget, eller om det er hans spondylose og rygmarvsforsnævring der tager til. Endnu engang var det noget, der med lethed kunne rettes, og efter behandlingen har han også gået pænt. Han blev rost for, at se yngre ud end de 11 år og fem måneder , som han er i dag. Det er jo skønt, at have en gammel ungdomlig hund, ikk??
Vel hjemme igen fik hundene en knogle, som de med stor iver kastede sig over. Sådan en knogle kan få drengene til, at danse som veldresserede cirkushunde.
Af en eller anden grund skal de helst ligge og gnave ben snude mod snude.
For et par dage siden fik drengene en lille tyrepik, som de også er vilde med. Herunder var Rino ikke helt opmærksom på sin, så Danny så sit snit til at snuppe den.
Hvor blev den af?? synes Rino at tænke.
De havde en pæn størrelse til den lille fyr her, og han spiste heller ikke sin op. Rino nappede sin tilbage, hvor efter Danny lige fik læst teksten om bord manér for hunde.
Hos dyrlægen i går blev aftalen, at vi lige ser tiden an til mandag otte dage omkring Danny's hvalpe hjørnetænder. Den ene er meget lidt løs, og har han ikke tabt den inden da, så bliver de trukket ud i fuld bedøvelse.
Danny vær nu sød og smide dem nu ;-)
Hvor var det dog godt du kom af sted med dine drenge i dag:-) Og jeg synes absolut også Rino er en fantastisk flot og velholdt gammel hund, både i sind og skind.
SvarSletDe minder mig lidt om 2 børn der får hver sin slikpose og så sidder og holder øje med hvor meget den anden spise eller ikke spiser:-D
Og søde Danny vær nu en god dreng, så du slipper bedøvelse:-) TAK.
K.H.Vivi