mandag den 17. september 2012

To skridt frem og et tilbage

Sådan kan det godt føles lige nu. Danny HAR lært tingene, men øh... har han nu også det?? Lad og tage en ting som apporten. I starten lod jeg ham komme ind i grundstilling med apporten, og det gik kanon godt. Da jeg så fandt ud af, at han skulle sidde foran og aflevere, hvis han skal have en færdselsprøve senere, så rettede jeg øvelsen. Det gik også rigtig fint. Men nu fatter han nærmest ikke, hvad en apport er..... grrrrr. Han er blevet rost og vi har leget som belønning.

En anden øvelse er afdækning, hvor han har været hurtig nede. Desuden har han kunne blive liggende, men nu... skal jeg dække og blive liggende??

Man siger gerne, at de fejl hunden gør, er fører fejl men her er jeg sikker på, at jeg gør det samme som altid.

Hans spor kørte også rigtig godt lige til weekenden i Sverige, hvor han skulle gå på et fremmed spor, som Harry, en svensk gut havde lagt. Nu skal det lige siges, at Harry er en erfaren schæferhundemand, der har trænet mange svenske sporhunde. Det blev lagt som en slange der snor sig og havde en alder på ca. 45 min. Opsøget og de første to buer gik bare derud af. Dog missede han en genstand og markerede den anden. Den sidste halvdel af sporet - jamen hallo, knægten gik helt i stå. Ok det var også i en kraftig modvind, men han havde gået fint i den første bue i modvind.

Efterfølgende snakkede jeg med Harry, som mente, at jeg havde trukket ham af sporet, der hvor det gik galt, men jeg så ingen søg, og Danny gik den modsatte vej. Allersidst i sporet fik han dog færten igen, og han fandt den sidste genstand som han markerede med lidt hjælp. Så alt i alt fik vi en positiv afslutning på det spor. Han har været godt til at markere genstande af sig selv. Men sikke en gang l...!!

Dagen efter tog vi i skoven og lagde spor. Underlaget var blødt mos, grene og træstube. Her er jorden sur, hvis man skal dømme efter vegetationen. Også denne gang lagde Harry sporet. Her var starten på skovstien af grus, som straks gik over i græs og en meter senere mos resten af sporet. Der var udlagt en genstand og bidepølsen til slut. Sporet alder var denne gang en lille time.

Mellemtiden blev brugt på rondering, hvor figuranten var gemt ca 30 meter inde i skoven. Danny så ikke Harry gå ind og gemme sig, men da han blev lukket ud, var han slet ikke i tvivl om, hvad han skulle. I PH er jeg blevet bedt om, at arbejde lidt mere med ro på drengen, så det gjorde vi også her. Selv om han var fri og på vej ud, fik jeg ham kaldt tilbage og dækket af. Han lå og dirrede af iver, hvilket gør at han ikke slapper af. Til sidst fik han dog så meget ro på sig, at han tog kontakt til mig, og i samme øjeblik sendte jeg ham afsted. Danny brugte lidt tid med at søge, men så lød der en lang og kraftig glammen. Yeah han var fundet. Inden jeg nåede derind, kom en stolt Danny løbende med bolden i munden. Øvelsen var tilfredsstillende.

Efter ronderingen fik Danny lov til at løbe lidt rundt i skovbunden, hvor der ikke var lagt spor. Han lagde sig ned, og havde fuldt overblik. Der er ingen tvivl om, at Danny nyder de svensk skove lige så meget som os.

Da tiden var inde, gik vi ud til sporets start, som var et skrabemærke i jorden. Som på alle spor dækkede jeg Danny af - eller rettere han gør det selv. Førerlinen blev skiftet ud med en ti meter søgeline. Da han fik kommandoen søg spor var han ikke længe om at komme i gang. Tju hej hvor det gik ind imellem træerne, over stubbe, højre og venstre. Han gik bare så dybt og effektivt af det opvejede det elendige spor dagen før. Genstanden fandt han og blev stående ved. Her er det også, som om han har glemt, hvad dæk markeringen er, så jeg bad ham markere. Videre med god fremdrift til bidepølsen. Af med linen og YES herlig leg.

På flere områder er han på en måde, som da han var i puberteten. Han er ved at være atten en halv måned, så det kan jo sagtens være den tredje kritiske fase han er på vej ind i. Han opføre sig som om han ikke rigtig forstår, hvad det er han skal. Jeg håber som under puberteten, at de tidligere indlærte øvelser kommer igen, hvis han bare får tid.




Hvad mener I?? Kom gerne med jeres mening :-)

1 kommentar:

  1. Kan godt se det må være irriterende for dig med med en Danny der har "glemt" meget af det i har trænet så hårdt på at lære - men heldigvis beviser han jo at han godt kan - og heldigvis har han jo forældre der nyder al den træning og udendørsliv lige så meget som han gør:-)
    Han skal nok blive alt det i træner så hårdt på at opnå :-)
    Vivi

    SvarSlet

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)