Bid og bil

Som jeg skrev her på bloggen i søndags, så havde Danny fået et sår siden af ryggen og på bagbenet. Jeg var noget bekymret over såret, da han havde en fedt knude der. Jeg bestilte derfor tid hos min dyrlæge tirsdag morgen, og fik en tid i går eftermiddags.

 

 Torsdag morgen efter flere daglige rensninger og med behandling med Melaleuca olie, er han helet meget hurtig op, så jeg valgte, at aflyse dyrlægen. Desuden blev jeg opmærksom på, at hans fedt knude stadig var der, men den sad på den anden side af ryggen. Hvorfor havde jeg ikke været mere vågen??

Da jeg så, at han blev bidt i benet under legen, var jeg nu også overbevist om, at han var bidt i ryggen under samme leg, for Jack har nemlig været slem til, at bide ham i nakken.

Med det sår, som han havde, ved jeg, at der er dyrlæger der ville have lagt et enkelt sting, selv om det ville hele af sig selv. Det også har gjort på mindre end en uge med god behandling.

Det får mig endnu engang til at tænke på, hvor lidt der skal til før en hund kan forlanges aflivet ifølge den danske hundelov. Jeg er endnu engang meget glad for, at han har sin kammerat i Sverige, som han fortsat vil få lov til at lege med. Det er nemlig en del af hundens natur at lege, hvilket jeg simpelthen ikke tør i Danmark. Selv om han skulle blive bidt  på samme måde her i landet under et skal vi kalde det poteslagsmål, kunne jeg i min vildeste fantasi ikke drømme om at melde nogen. Det er bare for lavt i min verden. Vi har hunde, og de skal have lov til at være hunde på godt og ondt. 

Jeg har derimod fået et andet og meget irriterende problem med knægten, som jeg ikke rigtig kan dreje. Jeg håber derfor, at der er nogen der kan hjælpe.

Efter at jeg har fået en anden hundebil, har Danny fået meget imod, at komme med ud og køre. Jeg kan sagtens lukke bagsmækken op men lige så snart, at jeg beder ham hoppe ind i bilen er han væk. Enten klister han sig op ad hoveddøren eller løber ned til havelågen til baghaven. Så må jeg bruge tid med, at guide ham op til og ind i bilen. Når han endelig sidder i sit bur, ser han meget forurettet ud. Hans modvilje bliver værre og værre som tiden går, trods det at der altid sker noget sjovt, når vi skal køre. Når vi endelig er kommet afsted ligger han sig ned og slapper af.

Buret er det som han havde i Volvo'en og bilen er en Ford C max på papegøjeplader, så buret står lige bag førersædet.

Jeg har forhørt mig hos flere professionelle som jeg kender, og svarende har været meget varierende med alt lige fra køresyge, ubehagelige vibrationer, ubehagelige lyde og han ikke længere kan se ud samt flere andre idéer. Vi vil derfor prøve og flytte tilbage til Volvo'en igen og se om det ændre noget. Ellers bliver han checket for skævheder (køresyge) igen. Da vi hentede Danny i otte ugers alderen, blev han meget køresyg på vejen hjem, og havde i tre uger meget imod at nærme sig bilen. Det forsvandt sekund, da han fik rettet nakken. Er det en form for køresyge igen, er det ikke så slemt, da han ikke, som dengang kaster op, men han virker bestemt ikke glad og tilpas i bilen. Så måske...

Har nogen af Jer læsere oplevet eller kender nogen der har oplevet tilsvarende, er jeg modtagelig for råd.