At rode rundt... og træning

Jeg har egentlig tit tænkt på, om andre snart 50 årige hundeejere ligger og roder rundt på gulvet og leger med deres hunde. Her i huset er det næsten en fast ritual, når aftensmaden er indtaget. Mens vi spiser ligger knægten pænt ved siden af, men han har som regel fundet det legetøj frem, som vi skal lege med på gulvet. Når jeg så endelig ligger mig ned på gulvet, er knægten over mig som en høg med sit legetøj.

Selv om han er en lille schæfer han, så er han altså i stand til, at trække mig store menneske hen over gulvet. I legen giver ingen af os slip før til sidst, hvor efter knægten igen kommer med 200 km i timen og kaster genstanden ovenpå mig igen. Nogen gange går der to minutter nogen gange ti, men det er til stor fornøjelse for os begge. Legen går som regel over i kæl, hvor drengen ligger med alle fire stænger i vejret.

Igen i dag var vi til socialtræning på familieholdet. Knægten har slet ikke brug for denne træning, men det er bare så hyggelig og en halv fridag. Jeg kommer gerne en halv time tidligere, da jeg begyndt, at rondere ham på skærmene, idet jeg kan kontroller ham der. Forrige lørdag var der lidt skæld ud til mig, og besked om, at Danny slet ikke forstår kommandoen rondere. Det er jeg nu ikke helt enig i. Derfor blev det prøvet af igen i dag. Da jeg var alene, havde jeg lagt en lille bidepølse ud i de fjerde skjul som belønning. Jeg sendte knægten i gang med et rondér, og han fór afsted til det første skjul, og ville derefter fortsætte til det tredje, men jeg fik ham vendt med kommandoen omkring, og han tog derefter flot det andet skjul og tredje og til sidst det fjerde, hvor han glad kom tilbage med belønningen. 

Med hensyn til belønning har han tidligere taget en stor æres runde, men efter min træner havde betagtet mig i det skjulte fik vi hurtigt rettet den fejl. 

Da dagens træning kom i gang gik Danny og nærmest dansede med høje benløft, som virkelig blev bemærket. Som afslutning på træningen skulle der lægges en genstand frem på et eks antal meter. Herefter skulle hunden sendes ud og dækkes af. Her blev jeg sprunget over flere gange, men som den sidste blev det endelig vores tur. Modsat alle de andre blev jeg bedt om, at gå ned i den anden ende og dække knægten af. Herefter skulle jeg gå ca. 50 meter ud og lægge bidepølsen. Efter ti meter kom knægten krybende, men røg i jorden, da jeg vendte mig om. Jeg gik tilbage og dækkede ham af igen uden, at sige noget. Jeg ved, at mange ville skælde hunden ud, men det mener jeg bare ikke er holdbart. Denne gang blev han liggende, mens jeg fik lagt bidepølsen og kom tilbage til ham. Tog ham på plads og sendte ham afsted. Da han var ude fik ham kommandoen dæk, og han lagde sig med det samme. Jeg gik derefter ud til ham. Fik ham på plads og fri. Så skulle der leges. Selv om det er på familiehunde niveau, så må jeg indrømme, at jeg bliver lidt høj, når det går så godt. Danny var den eneste det dækkede på kommando, hvor man ikke gik ud mod hunden, og han var den eneste med den afstand. Wee Yeah!!

Åh hvor jeg dog bare elsker den dreng, der lige nu er min fodvarmere <3