lørdag den 8. juni 2013

To skridt frem og et tilbage

Det er lørdag, og vi var til træning i formiddags i PH. Når kl er 8.30 - 9.00 kommer folk dryssende til morgenmad i klubben, hvorefter vi går i gang med træningen.


Billedet er fra sidste lørdag, hvor vi ikke var så mange. Det var vi tilgengæld i dag, hvor vi tog over i skoven til rondering. Der blev lagt en bane med døde genstande, og der var en bane for os ukårede hunde. For Dannys vedkommende var det to skridt frem og et tilbage. Han skulle hjælpes i gang af figuranterne, og gik også fra et par stykker.. Øv øv rigtig surt, når det nu gik så godt i torsdags. Da alle havde været igennem, og jeg havde stået for flere, tog vi tilbage til klubben.

I klubben gik jeg lidt lydighed, hvilket ikke er det, som jeg bruger mest tid på i PH. Det er lydighed og socialisering vi træner to gange om ugen i schæferhundeklubben plus det løse. 
For anden lørdag i træk, havde vi besøg af en smuk sort lille tæve udefra. Hun lignede forbavsende meget Danny, og kom for at få hjælp til slip, hvilket hun bestemt ikke ville. De knoklede med Esther, som hun hedder, og det viste sig, at det er Dannys halvsøster - de har samme far derfor ligheden. Sidste gang der var nogle der trænede bid, hvad enten der var med bidestyr eller ærme, så var Danny helt oppe og ringe. Her har han virkelig fået selvkontrol, da han ignorerede deres arbejde. Nu var det ikke fordi vi var særlig langt væk måske 20 - 25 meter, hvilket tidligere har været nok til, at knægten var tændt. 

Hjemme igen og efter et godt måltid og en god morfar, var knægten igen klar til flere narrestreger. Desuden var han igen begyndt og klø sig. Igen kunne jeg trække store totter af underuld ud af hans pels. Frem med striglen, knægten på ryggen og så er det ellers hygge nusseri. Så har han det godt. Jeg overraskes gang på gang over de store mængder uld, som han smider. Aldrig har jeg haft en hund med SÅ meget uld.

Efter børstningen skulle han som sædvanlig lige op og kæle. For en gangs skyld lykkedes det mig, at få taget nogle nogenlunde billeder af ham. Jeg kunne ikke vælge, hvilket et der var bedst.





 Efter kæleriet skulle der selvfølgelig også leges med pivedyr.


Som afslutning til dette indlæg havde vi besøg af endnu en journalist. Denne gang var det fra Kristelig Dagblad. Det er nu ikke en avis vi holder, men derfor kan man jo godt fortælle lidt om, hvad knægten betyder for os. Desuden ville  hun gerne vi, hvad vi foretager os sammen med Danny. Jeg har fået artiklen til gennemsyn, og kan sagtens godkende det, som hun skrev. Lidt senere kommer det i avisen i forbindelse med en serie, som bladet skriver om kæledyr og dets betydning for menneskene. Jeg har fået lovning på avisen til den tid, så skal jeg nok lægge det ud her på bloggen.

1 kommentar:

  1. Det er da helt utroligt hvad du får rodet dig ind i :D Hvor får du tiden fra Til alle de interview - al den træning - alle de møder - alle de kurser osv. osv.
    Glæder mig til at se/læse artiklen når vi ses :)
    Vivi

    SvarSlet

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)