Jeg har gået nogle dage med influenza lignende symptomer. Det har Danny kunne mærke, for han har ikke sluppet mig af syne ret mange minutter ad gangen. Har jeg sat mig i sofaen, har han hængt på mig med forparten. Sad jeg ved spisebordet viser billederne her under det. Lagde jeg mig ind, ja så lå han på Prebens pude. Skulle han en tur i haven puffede han blidt til mig. Når han blev lukket ud, havde han fortsat et blik på, hvor jeg var henne. Gik jeg væk fra døren kom han løbende.
Jeg har ikke følt mig SÅ overvåget siden Namba var ung, og gjorde det samme.
Nu er det ikke sådan, at han slet ikke kommer ud, for det gør han naturligvis. Det er bare Preben der har fornøjelsen af ham. De har været på cykle tur, som han klare rigtig fint. Han tager små ti kilometer uden, at han virker træt, når de kommer hjem. Desuden har de været i skoven flere gange, så jeg har ikke dårlig samvittighed over, at jeg ikke selv kan gå med ham. At jeg savner, at komme ud og træne med ham er jo en anden sag. Lidt træning har vi dog fået lavet. Jeg har fyldt hans dog worker med guf, som han skulle pille ud. Da han var færdig, skulle han så komme med klodserne til mig. To øvelser i en :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)