Danny har stadig gang i tandskiftet, og i dag tabte han begge hjørnetænderne i undermunden. De har i gennem flere dage siddet vandret ud af munden på ham.
Det lykkedes mig at få den ene af hans hjørnetænder, som nu er lagt ind til samlingen af mine hundes tænder.
På billedet herover kan man næsten se, hvordan tanden sad vandret. Begge de nye hjørnetænder er synlige, dog mest i den anden side.
Kindtænderne er også på vej op.
Selv om han skifter tænder, så har han ikke noget imod at gnave ben sammen med Rino. Rino virker øm i bagparten, så han får lidt smertestillende i øjeblikket. Jeg tror, at det er hans spondylose der er ved at vokse sammen i ryggen. Trods det har han ingen problemer med at springe op i bilen eller logre med halen. Kommer han med ud i PH er der slet intet at se på gode gamle Rino.
Her er det lydighed vi træner på række. Danny og jeg befinder os uden for billedet.
Der bliver holdt øje med os af "bossen". Laver vi fejl, får vi det også af vide bagefter. Nogen gange endda temmeligt højlydt.
Efter træningen samles vi over en øl, vand eller kop kaffe.
Der bliver diskuteret og grinet.
Også teorien bliver taget i brug.
Vi nyder dagene i PH Preben og jeg samt vores dejlige drenge ;-)
For første gang har Danny været alene hjemme i tre kvarter. Han har været alene mange gange, men det har altid været i bilen. Derfor var det lidt spændende, at komme hjem og se, hvordan han havde opført sig. Han havde ikke ødelagt noget, så det var rigtig dejligt at se. Han er en skøn dreng min Danny ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)