Det virker!!

Gamle Rino har gået og haft ondt i skroget den sidste ugestid, hvor han har fået smertestillende. Allerede inden jul, syntes jeg, at han gik anderledes. Han havde ellers gået godt uden singeren, og var kommet sig fint. Han var sprunget ud af bilen, hvor jeg ikke lige fik taget fra, hvorefter han landede skævt, men kom op og gå med det samme. Jeg tænkte derfor ikke over det før senere. Sidste weekend var han igen begyndt, at falde over sine bagben. Han virkede træt, ked og øm, hvorfor han fik smertestillende.

I dag var han til svømning, hvor Lone også skulle svømme med sin gamle tæve. Hun så tilfældigvis, hvordan han gik og konstanterede, at han så skæv ud i sin gang. Jeg kunne derfor ikke andet end at lade hende rette ham op. Den var galt med hans skulder, han havde små forskydninger ned gennem ryggen, men værst var hans bækken, der var sunket en cm. Alt passer med det nedslag og fald fra bilen. Efter vi er kommet hjem går han anderledes fri og virker gladere. Han kom endda med legetøj.

Rino vil nu fremover, hvor det er koldere få Nambas gamle dækken på for at hans led og muskler ikke skal blive kolde og stive, hvilket kan medføre yderligere problemer.

Danny's indkald går også godt fremad. I klubben i onsdags blev der lavet indkald uden forstyrende elementer. Det kan han jo til kryds og slange, men problemerne opstår først, når der er andre hunde i nærheden.Som jeg tidligere har sagt derude, så opstår problemerne først, når der er andre hunde i nærheden. Her har efterlyst redskaber til at komme videre på, hvilket de ikke kunne give mig. Jeg kunne kun få af vide, hvad jeg ikke skulle gøre. Jeg skulle IKKE bruge legetøj, da han så springer op i iver. Tænk, det kalder de dominans. Jeg har aldrig opfattet en hoppen af glæde som dominans!! Herhjemme har jeg trænet med bolden, når vi har passeret andre hunde, hvilket også har været rimelig.

Jeg kontaktede derfor en instruktør og adfærdsbehandler. Ikke fordi der er noget som helst galt med Danny. Men mere for at få nogle redskaber til, at komme videre, da jeg syntes, at jeg var gået i stå i klubben. Hende besøgte jeg så i går, og jeg skal lige love for, at Danny har rykket sig med de råd jeg fik. Råd som jeg næste var klar over ville være positive. Da Danny er overgearet, når han ser bidepølsen, så syntes hun, at jeg skulle bruge den til, at"hjernevaske" ham til, at have fokus på mig, når vi møder andre hunde. Og jeg skal love for, at det virker. Det bliver til lidt trækkeleg, når vi går tur, men han får den ikke. Hold da op, hvor han han gå på plads - uden at han er kommanderet på plads - bare for at få bidepølsen. Ja, der er lige før jeg falder over ham. I dag tog vi over i skoven, hvor jeg havde ham i flexlinen (det er ellers en line jeg bander langt væk) Vi mødte seks hunde, hvor han fik trukket linen stramt ud i de to tilfælde. Havde han ikke haft linen på, ville han være smuttet. Det skyldes helt klart min fejl, da jeg ikke var hurtig nok til at aflede ham. De sidste fire gange havde han kun  øje for legen med bidepølsen. Desuden holdt han sig tæt op ad mig. Et kæmpe skridt mod det færdige resultat, selv om der er et stykke vej endnu før jeg vil sige at han er sikker.

Instruktøren som jeg besøgte har et træningshold, hvor man lægger vægt på indkald, kontakt og mange andre sjove ting mellem andre hunde. Det har jeg meldt os til, da det 100% tilgodeser den form for træning, som jeg ønsker. Vi skal starte op sidst i januar, og jeg glæder mig. Danny blev rost for at være en dreng, der har en rigtig god bagage med til opstart. Det kan være, at han er længere fremme til den tid, men det betyder meget træningsmæssig, at øvelserne kan ende med succes hvergang.

Hvad mit ønske med det kursus er? Mit eneste mål er, at han vil holde sig til mig, når vi er blandt andre hunde. Får han mere med, er det jo rent luksus. Det siges, at positiv træning tager lidt længere tid end den milde traditionelle træning, men man får en meget mere sikker hund i alle øvelserne, da straf ganske enkelt ikke eksisterer.

Hvad gør man ikke for sine drenge? :-)