tirsdag den 2. oktober 2012

Gennem mudder og sump.

Ind imellem holder vi en fridag fra den egentlige træning. Det bliver kun til lidt lineføring, sit og dæk på vores lufte ture. Det kommer helt af sig selv, da Danny meget gerne vil tilfredstille os på bedste vis.


I går var vi på tur i en anden skov, som vi ikke tidligere har været i. Turen startede ved krølletræet i løvskoven, hvorefter vi kom over i fyr med mos i skovbunden. Det er et ideelt sted og lægge spor ud. Det bedste af det hele er, at skoven her ejes af Göran's (lejrchefen her på pladsen) kone Gunnel's familie. Så er der en chance for, at vi ikke bliver truet på livet igen. 


Mens vi gik og drengene hyggede sig, skulle vi lige et smut ind imellem træerne. Her havde Göran begravet sine fire tidligere schæfere Kark, Warro, Ceaser og Flax. Flax er den eneste af hundene, som vi har kendt. 
Jeg må indrømme, at jeg fik en klump i halsen og blev noget rørt, da jeg stod der på stedet. Minderne om mine egne schæfere Namba og Rino væltede ind over mig igen. Puha....


Videre gennem skoven gik det, og vi kom ud til et åbent stykke med unge birketræer. 


Vi krydsede over det åbne stykke gennem mudder og sump og kom ned til en dejlig sø.




Drengene nød at løbe rundt selvom de flere steder sank i til maven. 


Vi kom igennem et meget forskeligt  bevoksning der blandt andet omfattede eng, blåbær. Selv på denne tid af året lykkedes det mig af få samlet et par håndfulde søde, små og meget smagfulde blåbær. Danny løb for det meste lige omkring mig, så jeg tilbød ham at smage. Det var nu ikke noget for ham.


Efter en lille kilometer gennem det noget besværlige område fik vi atter fast grund under fødderne, og Danny satte tempoet op.






Nede ved søen fik drengene skyllet skidtet af, så nok var de våde men rene, da de igen kom op i deres biler. 


Vi sluttede den dejlige og lange skovtur af med et stykke knækbrød med ost og en kop kaffe hjemme hos Göran og frue. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)