Trusler på sporet

Jeg har købt en schweissline til Danny. Ja, det er jo ikke fordi, at han mangler liner, men når vi går spor i de svenske skove, er jeg lidt træt af, at linen indimellem sætter sig fast i skovbundens mange stubbe og grene. Desuden er jeg træt af, at linen vikles omkring mine ben, så jeg kan falde. Det skulle eftersigende kunne undgås med en schweissline, så det skulle naturligvis prøves. Linen blev taget i brug i går, hvor Harry igen havde lagt et spor. Det gik fint lige indtil Danny fik færd og lagde fra. Linen gled ganske enkelt ud af hånden på mig, og afsted henad sporet gik en glad dreng.  

Da jeg den sidste uge har været og stadig er på penicillin på grund af lunge- og mellemørebetændelse, havde jeg lidt svært ved, at løbe knægten op, men det gjorde Preben. Jeg bad ham derfor, at fortsætte sporet i stedet for mig, hvilket han gjorde. Det kom som en overraskelse for Preben, hvor hårdt han egentligt trækker, når han har færd. Selv med Preben lavede han nogle flotte markeringer på de fem genstande. 

Da der stadig var mere krudt i drengen, kørte vi over på den mark, hvor vi tit har lagt spor. 

Her var der frisk vind.

Mens jeg sat og ventede på sporets alder, gik Preben og Harry ud og kiggede på andre muligheder til spor.

Vi har blandt andet talt om, at ligge sporet over en stendige.

Da vi var færdig med sporet, og var på vej tilbage til bilen, kom en rød volvo 740 eller 940 racende ind på marken, og en (undskyld udtrykket) kælling trådte ud af bilen. Så skal jeg lige love for, at vi fik en skideballe så stor. Vi skulle fandme forlade den mark omgående for der var jagt fra 1. oktober. Hertil svarede vi , at det først var dagen efter, hvortil hun råbte, at hun ville ringe efter nogle der kunne fjerne os fra marken med det samme, ellers kunne (ville) vi blive skudt en kugle i hovedet!! 

Vi har så efterfølgende fået af vide, at hun er skingrende skør, men jeg bryder mig absolut ikke om trusler på livet!!!