Det går af og til temmelig vildt til, når Danny og Jack leger i skoven. Forleden dag løb de og legede på skansen, og pludselig lød der et højt piv fra knægten. Da han fortsatte turbofarten tænkte jeg, at det ikke var noget. Om aften kunne jeg godt se, at han havde noget snask i pelsen, men troede egentligt, at han havde fået det, da de roede rundt i skovbunden. Det er nemlig ikke første gang. Da det næste morgen var endnu mere snasket, måtte jeg altså lige kigge. Jeg rensede det og nedenunder fandt jeg et cm stort og 4 mm dybt sår. Der var gået betændelse i det.
Dagen efter så såret sådan ud, så jeg ringede til dyrlægen, og knægten fik fik penicillin. Det væskede meget selv om jeg rensede det to gange dagligt.
På billedet er kan man se, hvordan det er lukket af pus og væske.
Efter rensning på anden dagen, er det begyndt og hele op. I dag, på tredje dagen ser det rigtig pænt ud.
Ærgerligt nok er Danny noget sløvet af penicillinen på en måde, som mine andre hunde ikke har været. Det er helt normalt for nogen hunde. Det nævnte jeg for dyrlægen, da hun ringede til mig for at høre til knægten. Sødt ikk?
Da Danny ikke skal nå noget til nogen bestemt tid, så holder vi fri for træning. Vi har dog været ude på nogle små spor, hvilket han elsker. I stedet har vi lavet noget aktivering her hjemme, da han ikke er helt på toppen. Det kan være med hans aktivitetscenter, det kan være high five, bukke øvelser, snurre rundt osv. Det er alt sammen noget han kan lide.
Desuden har han i dag hjulpet farmand med rensning af havedammen. Bare han kan være tæt på er han godt tilfreds.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)