Spor på asfalt

Jeg har tidligere, mens vi stadig havde gamle Rino, lagt mærke til, at Danny søgte hans spor, hvis Rino var den første hund der kom ud. Det ville jeg prøve og udnytte i dag.

Jeg gik først selv en tur ned i vores lille skov, der bare er en højderyg. Her lagde jeg fem genstande ud langs hele ryggen. Bagefter gik jeg en anden vej hjem, hvor jeg tog Danny ud. Det spor jeg havde gået var altså helt frisk. Danny begyndt straks at søge, og modsat normen opmuntrede jeg ham denne gang til, at blive ved med at søge. Han søgte med næsen helt nede i asfalten hele vejen tilbage i sporet, krydsede vejen hvor jeg havde gjort det, og gik op i skoven ad samme sti, som jeg var gået ned ad.

Oppe på højderyggen dækkede jeg ham af, og lod ham søge frit. Han fandt meget hurtig genstandene, men havde desværre ikke roen til at markere dem før han var videre til den næste, lige med undtagelse af den sidste. Da jeg gik hen til den pågældende genstand kom markeringen prompte. Her har vi mere at arbejde på, men jeg tror også at det kommer i takt med, at han bliver mere moden og får mere ro på sig.

De genstande jeg havde lagt ud var en træklods, en snor fra en bold, to forskellige læderlapper og en bold. Bolden havde jeg lagt længst ude, i håb om, at det blev den sidste genstand han fandt. Den blev næst sidst, da han i sin iver sprang en over, som han dog markerede for til slut.

Lidt dårlig billede, men her er knægten glad og tilfreds, og vi er nu på vej hjem igen. 

Lige nu sover ham, men lidt senere går vi også en lille tur omkring søen. Han virker mærket af penicillinen og ikke helt på toppen, og alligevel vil han gerne arbejde - en ting som han er født til.