Tandskifte

Stakkels Danny lider under sit tandskift. Han er ind imellem rigtig skidt tilpas med feber og opkast. Næste minut løber han rundt og leger med Rino. De to store molar (kindtænder) i undermunden er brudt frem og han har nu fået syv nye flotte fortænder. Molarerne i overmunden regner jeg med dukker frem i løbet af det næste døgns tid.

Sidst på eftermiddagen i går havde han det fint igen, men han var lidt træt. Vi tog derfor ud til træning, hvor han gik rigtige flotte egne spor. Han blev også sat på et enkelt fremmed spor, som også gik nogenlunde. Ca halvvejs ude på sporet lå der dyre eskrementer, der tog lidt af hans fokus. Jeg lod snuse sig færdig, hvorefter han fortsatte sporet og fandt gufferne for enden. Om jeg var høj?? Man er vel altid stolt, når ens børn og hunde klare sig godt, ikke?

Tænk de sagde, at han næsten var opdraget siden, at han ikke skulle dominere og bide i de andre hunde, men bare lagde sig ned og slappede af. Så er min Danny ikke helt på toppen. Den står på træning igen i dag, om Danny skal være med må tiden vise. Vi tager derud, så må vi se, hvad der sker, for han skal have lyst til at være med. Jeg presser ham ikke.

Trods tandskiftet ligger han og gnaver ben med velbehag, og han er igen begyndt af bide i os. Der er lidt irriterende, men hans gummer må klø som bare pokker.

Efter træning og i dagens sidste solstråler tog Danny igen en turbo tur gennem hele haven. Han er blevet meget bedre til at løbe udenom mine bede.

Rino, min skønne gamle dreng tager det mere med ro. Jeg tænker tit på tyren Ferdinand, når jeg ser Rino går stille rundt i haven og snuse til bierne og blomsterne.

Hvor jeg dog bare elsker mine drenge ;-)