Hele formiddagen har det været et rigtig øv vejr, men det skulle ikke gå udover knægten. Han kom ud på flere småture, og da der kom lidt ophold i vejret gik vi over i skoven, men jeg syntes, at der var for glat. I stedet blev det til selv kontrol og miljø.
Danny er blevet noget usikker på den lille bro ved den gamle vandmølle. Derfor var det oplagt, at træne lidt på broen. Han gik nu pænt med over, og vi stod flere gange og kiggede på det larmende vand der løb ned. Han havde heller ikke rigtig noget i mod, at vi lavede lidt lineføring, dæk og sit på broen, selv om han krøb lidt ned i knæene. Mon det er den tredje kritiske fase, der er sat ind?? Hvis så er det lidt sent, da man siger, at den opstår mellem 17 og 24 måneder. Men omvendt, så har han været senere på den med mange ting.
Samme sted er der bålpladser og en masse træstubbe. De stubbe var oplagt til selv kontrol, da ænderne gik indenfor små fem meter. Åh man vil SÅ gerne jage de ænder, men man ved også godt, at man ikke må...... Så må man jo bare sidde og holde vagt på den mindste stub. ØV! En andesteg havde ikke været dårligt.
Derefter tog vi stubbene en ad gangen, stadig med ænderne lige omkring os. Øj øj hvor var han træt og beskidt, da vi kom hjem.
Lige nu blunder knægten sødelig, og skulle slet ikke med ud, da far gik :)
Det er svært at tænkte på Danny og usikkerhed mht. til broen, når man tænker på alle de udfordringer han har fået lige siden han blev født - men han ER sej den gode Danny :-)og selvfølgelig klare han det og pælesidningen i fin stil? for han ELSKER og forguder sin mor(og omvendt) og vil gøre ALT for hende(og omvendt)
SvarSletK.H.Vivi