søndag den 17. marts 2013

Dejlig men kold og blæsende træning.

Knægten og jeg er som bekendt i det svenske. Ingen tvivl om, at vi begge nyder det. Særlig det at vi ikke skal tænke på hundeloven, og han kan få lov til, at være hund på godt og ondt. Løbe frit og lege uden frygt for "skambid" under legen. Wow hvor vi hygger os..

Jeg startede i formiddags med at lægge en snørklet skovspor på skansen. Øj øj hvor det blæste deroppe.  Mens sporet fik lidt alder på ca 90 minutter, gik vi en tur og trænede lidt lydighed. Han fik også hilst på flere af de andre campister, hvor vi trænede selv kontrol. Det gik fint som forventet. Han blev dog belastet med hop, spring og folk det kom tæt på. Bagefter fik han en del kæl og guffer, men det var nu ikke det  han havde mest lyst til. Egentligt er han temmelig ligeglad med fremmede. Man kan godt hilse på, men så er det også nok for Danny.

Da tiden til sporet var gået, var det begyndt at blæse mere op, og man kunne mærke, hvordan vinden slog i ansigtet. Det var knægten nu ligeglad med. Han ville bare afsted. Jo før jo bedre. På med selen og hu hej hvor det gik. Jeg havde lagt tre genstande ud, som han fint fandt. Han havde dog lidt svært et enkel sted, da vinden lavede turbulens, så vi mistede små tyve meter, men ellers gik det fint.

Bagefter lavede Harry og jeg lidt rondering. Han har en fin halsgivning og bevogtning, men han har svært ved, at slippe mig i opstarten, indtil han får færden af figuranten.. Det er igen et tilbage slag i den ændrede træning, så det skal vi arbejde meget på de kommende uger.

Til slut på træningen tog vi igen hul på bidearbejde, som vi ikke har gjort noget ved siden november. Det har været mere vigtig for mig, at få ro på turbo drengen, hvilket lykkedes rigtig godt. Dog er der stadig plads til forbedringer. Både ærme og muffe blev kastet lidt omkring på jorden. Uh han lå på spring, og havde også svært ved at styre sig i starten. Det resulterede bare ingen belønning. Til sidst fik han dog det første bid i lang tid. Et rigtig tøse bid.. Han fik flere og senere forstod han, at bide hårdt og holde fast. Hm, så ville han ikke slippe det bæst. Efter nogle gange var det bare som det skulle være.

Vi fortsætter med rondering, bid og med selv kontrol i de øvelser de næste dage. For mig er selv kontrollen absolut den vigtigste, da jeg ikke gider en hund, der køre med lukket ører i højste gear. Det lære han ikke noget af. Jo i det store hele er jeg meget tilfreds med min dejlige skønne dreng <3




1 kommentar:

  1. Kan ikke lade være med at tænke på om de vanskeligheder i har mon også har noget med den s.... hundelov at gøre?? Måske kan i mærke hinandens nervøsitet?? Det lyder som om i arbejder bedre i det Svenske hvor i ikke har den forbandede lov i hele tiden skal være banke for.
    Vivi

    SvarSlet

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)