Haløjsa vi er tilbage :)

Dejligt at være tilbage i blogverden. Der er sket en del i den måned, der er gået, så dette indlæg bliver kun en kort opdatering.

Vi har igen været i Sverige, hvor vejret ikke lige altid byder på lysten til hundetræning. Slet ikke når termometeret viser ned mod de minus 15 grader. Så har hverken hund eller fører lyst til, at forlade den varme dyne. Jeg kan ikke ligefrem påstå, at vi har meget plads at bredde os på knægten og jeg.. Knægten på 37,4 kilo skal være der og jeg store menneske kan være der, hvis ellers jeg kan indordne mig på de 80 cm, vi har og ligge på.. Nå ja jeg kan jo bare tage gulvet, hvis jeg er utilfreds. 

Lige den periode koksede alt træning i PH. Lige meget hvad jeg gjorde gik det helt ad h...... til. Der var sideballer i luften.. Efter træningen sendte jeg et par sms, blandt andet til min træner, der gjorde mig opmærksom på, at knægtens selv kontrol var en by i Rusland. Der valgte jeg at sætte ind for fuld skrue. Egentligt vidste jeg det jo godt, men jeg kan og vil ikke råbe og skrige af min dreng, som jeg desværre ser flere i klubben gør - endda i flere timer ad gangen. Nej nej det er ikke slet ikke mig. 

Som sagt så gjort. Jeg brugte flere dage i den svenske klub, hvor han på en stille og rolig måde igen blev udsat for stressende belastninger, men med belønninger, når han gjorde det godt, fremfor skæld ud, når han ikke gjorde det godt. Det gav hurtig pote - igen. Vi havde blandt andet hans gode ven Jack med. Jack sprang rund som en gal, men Danny blev, hvor han var. Der blev spillet bold for næsen af han, som han ignorerede. Defor ville de positive belønninger ingen ende tage og knægten fandt ro og var meget glad.

Hjemme til træning næste gang, måtte jeg dog sige nej et par gange. Derefter var der ro på knægten, og han blev rost til skyerne for sin selv kontrol, og han var en hund der forstod det. Helt ærlig!! Det var ikke for det to meget bestemte nej. Det var alt den positive træning jeg har lagt i ham.

Lang de fleste dage træner vi et eller andet. Ofte går vi spor, som han er hel vild med, og som nok også er den træning jeg bedste kan lide. En af de få dage vi havde uden sne, tog jeg over i skoven og lagde spor. Denne skov her har rigtig meget vildt, men erfaringen har efterhånden vist, at knægten ikke lader sig distrahere særlig meget længere. Det blev han dog på sporet den dag. Jeg havde lagt et forholdsvis langt spor, som lå i en tre timer. Der var kun genstand for enden, så da han lige pludselig viste meget interesse og markerede i starten, undrede det mig. Så jeg roste ham, da jeg så, at han havde fundet nogle tænder. Jeg skal lige sige, at det kun var tænderne på knoglen, der var synlige da knægten markerede det mellem forbenene. Knægten gik vi videre i sporet, som han gik rigtig flot, og på vejen tilbage skulle jeg lige se, hvad det var for en kæbe. Man hører jo så meget. Jeg fik blot lagt knoglen, og de viste sig, at være overkæben og lidt af nakken på et stykke råvildt, som der er rigtig mange af i skoven.

Min skønne dreng har et fast morgen ritual, når vi er i Danmark. Han kommer ind til mig med et stykke legetøj. Ofte er det bare en snor fra en bold, som han forsigtig lægger ved min hals. Reagere jeg ikke, begynder han at klynke. Hjælper det heller ikke, puffer han blidt. Er det heller ikke nok får jeg en pote i hovedet. Så er man vågen. Derefter vælter knægten om på ryggen, og så skal der kløs på maven mens han brummer veltilfreds. Luksusdyr?? Ja jo det er han vel :)

Den 9 marts fyldte knægten to år. Det blev naturligvis fejret med en ny tre meter line til træning og naturligvis hundelagkage. Da Danny er en fuglehund, bestod lagkagen af strudsekød der var lagt ovenpå et lag kyllingefrikadeller. Som lys var der sat kyllingepølser og som pynt et æg. Små to kilo mad. Værsgo min elskede dreng. 

Efter Danny blev overfaldet og bid i forbenene sidste gang. tog jeg kontakt til Helsingør Dagblad, da jeg synes, at det er et stort problem med løse hunde og hunde i alt for lange liner ved passage af andre. Fredag den 8. om aften blev jeg ringet op af en journalist, der lige manglede en artikel til bagsiden. Jeg synes selv, at det blev lidt sådan bob bob, men vi talte jo også kun sammen i 10 - 15 minutter. 

Da avisen udkom på Danny's fødselsdag, så jeg, at hun havde skrevet, at jeg er træner. Det er jeg ikke, og det eneste jeg træner, og har trænet er mine egne hunde. De har alle været lydige og velfungerende.

 Da knægten skal trænes i alt slags vejr også i vejr, hvor alle andre bliver hjemme i den varme stue, lagde jeg et langt spor i sneen. Jeg lod det ligge i 90 minutter mens sneen væltede ned i kæmpe fnug. Jeg skal indrømme, at jeg ikke har gået spor i så rædselsfuld vejr før. Danny var som altid ivrig og peb af forventningens glæde, da vi gik ud til start. Der gik ikke mange sekunder før han havde færd, og så gik det ellers derud af. Skal hilse og sige, at han stadig trækker hårdt.

Vi kom igennem et tilfredsstillende spor, og Danny fandt som forventet genstanden til slut. Her tog jeg et par billeder af ham. Ærgerlig nok havde han lige rystet sig inden han lagde sig ned. Måske meget godt, for ellers ville man ikke kunne se, hvad der var hund og hvad der var sne.

Mens han lå der, fik han øje på en løs hund længere fremme. På vej tilbage og efter vi have hentede sporpindene, kom hunden styrtende hen til os. Glad og oplagt til leg, hvilket Danny også var. Jeg havde Danny i meget kort snor, og da den anden hund kom helt tæt på drev jeg den en ned over ryggen med sporpindene. Jeg havde forventet en skideballe af ejeren, og havde derfor lige pustet mig lidt op. Hvad sagde kone så? Det var dog dejlig, at nogen kunne sætte min hund på plads!! Jeg tror lige at jeg tabte underkæben. Og så blev der ellers lukket op om fare og hundelov.

Det var endnu en hundeejer, der i den grad kunne trænge til et kursus om, hvad en hund er og lidt om opdragelse.