onsdag den 27. marts 2013

Vi er friske igen



Det tog et par dage for Danny, at blive frisk og udhvilet igen. Jeg har ladet ham holde fri fra træning til og med i dag. Mandag gik vi en lidt længere tur blandt andet runde om søerne, og det kom der den lille billede serie ud af.


Ok, her fri fik han ikke lov til at holde. Nede ved ænderne var han en smule for ivrig, og ville gerne springe i søen. Derfor blev det til lidt selvkontrol.


På en af søens mindre bådebroer travede knægten ud og sprang ned på isen. Der lå nemlig en rigtig dejlig gren derude. Den var frosset fast til stor irritation for knægten, som kæmpede en ulige kamp med, at få den gravet op af isen.






Mandag aften var vi på kursus start på hundeejer uddannelsen hos Irene Jarnved. Det var egentlig meget hyggeligt. Der blev snakket en del om hundens kropssprog. Der var som sådan ikke rigtig noget nyt for mig, men det der var nyt for mig var, at hundene ofte bruger de samme to tre dæmpede signaler. Det havde jeg egentligt aldrig tænkt over. Over for Jack som er den hund han leger mest med har han flere signaler som blandt andet er slikken om munden, snusen i jorden, side og rumpe skub og tilbage lagte ører. 
På kurset er der også lektier for. Til næste gang skal vi fortælle lidt om vores race, hvad den er avlet til, træningshensyn og vores overordnet mål med vores hund. Mit mål med knægten er helt klart, at han skal lære, at håndtere stress og få en bedre selv kontrol. Vi er godt på vej, men der er plads til forbedringer. Jeg håber, at det også hjælper i takt med, at han bliver mere moden samtidig med, at der arbejdes med ham.
Knægten og jeg er igen taget hjem til Sverige, hvor vi var ude og gå en tur. I morgen starter vi træningen op igen. Vi gik blandt andet over til vandmøllen på den anden side af vejen. Her så jeg en reaktion på ham, som jeg ikke har set der før. Vi har mange gange før gået over broen ved møllehjulet. Her krøb knægten helt ned i knæ. Han gik stille med, samtidig med at han slikkede sig om munden (dæmpede signaler) Jeg gik derfor over et par gange samtidig med, at jeg belønnede ham. Tredje gang var der ingenting og han løb som han plejer. Mon han stadig er i den sidste kritiske fase??

2 kommentarer:

  1. Dejlige billeder - især det af Danny der ligger ved søen er fascinerende. Jeg undre mig over hans reaktion ved turen til vandmøllen, godt han fandt ud af det, og turen går vel den vej mange flere gange de næste dage :-)
    Troede ikke det gik mig sådan på at læse om Vittsjö, men det gør det denne gang (Griner)
    Vivi

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kender mig alt for godt kære Vivi.

      I må se at komme herop. Her er bare SÅ dejligt :)

      Slet

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)