Wee Yeah....

Sådan lød råbet fra mig i dag, da knægten og jeg var i skoven. Egentlig var jeg efterhånden blevet lidt knotten på mig selv, da jeg befandt mig et godt stykke inde i en skov, som jeg ikke kendte. Det er jo i sig selv ikke noget, når bare man har en mobil med navigator med...... øhh har man nu også det?? Mobilen lå nemlig hjemme på mit natbord, og vi havde nu travet rundt i to timer - jeg med ondt i ryggen. 

Pludselig kom vi til en vej, som jeg kendte ganske godt et godt stykke på den anden side af Havreholm. Hvad gør en klog der engang for herrens mange år siden har været spejder?? Jo nu vidste jeg jo, hvor jeg var og hvilken retning jeg skulle. Tidspunktet kendte jeg også nogenlunde. Solen stod højt og varmt på himlen, så den kunne jeg navigere efter. Som sagt så gjort.

Det var på vej tilbage gennem skoven, at en hjort fem meter foran os pludselig sprang op og tog fart ind i skoven. Danny han stivnede kort, men så vendte han sig og kom de to meter tilbage til mig, hvor jeg straks gik i gang med at stop fodrer ham med guffer. Da hjorten var over alle bjerge og knægten ikke gjorde det mindste for at optage jagten kom råbet fra mig.

Wee Yeah!

  Det er første gang, at han har været så tæt på og alligevel ignorerede en hjort. Nu er jeg bare så spændt på, om han også vil være det næste gang vi støder på vildt.  

Hvordan er det så kommet dertil?? 

Jeg har igennem flere omgange været på kursus hos Irene Jarnved, hvor jeg har fået nogle rigtig gode redskaber, der går ud på at hjernevaske hunden. Hver gang jeg er stødt på vildt på afstand, og jeg har haft hans fokus, har jeg stop fodret ham med guffer. Efterhånden er afstanden blevet mindre og mindre uden, at jeg har fået armen rykket af. Jeg har modsat til det, som mange desværre stadig gør, ikke skældt knægten ud, men afledt ham med guffer.

Med den viden om positiv straf jeg efterhånden har fået, tvivler jeg stærkt på, at jeg nogensinde kommer til, at tage fysisk fat i Danny, men mindre det er noget meget alvorlig han gør. Jeg ser det desværre stadig rundt omkring, hvor folk kæmper for, at få deres hunde til at lystre og derved tager fysisk fat i hunden. Samtidig spørger de mig, hvordan jeg har båret mig ad. De der har valgt, at følge mit råd har fået et væsentlig forbedring ret hurtigt, hvor andre igen har spurgt, hvad de har gjort... Så mon ikke det siger sig selv, hvilken metode der virker??

Danny: Jeg er sgu sej, hvis jeg selv skal sige det (y)