Så kom dagen, hvor Danny og jeg skulle til to timers lydtræning. Vi havde meldt os til i starten af måneden via Facebook. Jeg tager alt den undervisning, som jeg kan komme i nærheden af, og så sorterer jeg selv det som jeg kan bruge. Det var meget sjovt, at være med, men for mig var der ikke rigtig noget nyt under solen. Det kan der jo ikke være hvergang.
Vi mødte ind til kl. 13.00 til en god halvtimes teori, hvor Irene fortalte lidt om, hvordan man skulle håndtere lydræde hunde. Derefter gik vi ud til de praktiske øvelser. De øvelser gik ud på, at aflede hundene fra lydene. Lydene var alt fra sten i flasker, dåser i spand, boremaskiner og meget andet. Danny havde som ventet slet ingen reaktioner af nogen art, ej heller da der blev skudt af. Han er vant til, at der skydes i schæferhundeklubben. Gennem hele hans hvalpe tid, har han været udsat for alverdens lyde og udfordringer af social karakter.
Jeg tror faktisk, at han kede sig lidt, da han er jo vant til, at der er lidt mere fart over feltet. Men jeg var rigtig glad for, at være med, for jeg havde ikke selv tænkt på, at et par sten i en plastisk flaske kunne være nok til en lydræd hund. Måske skyldes det, at jeg aldrig selv har haft en hund med de problemer. Gudskelov for det må være et helvede for dem der har. Særlig hvis de ikke søger hjælp til håndteringen af dette.
Hjemme igen havde Preben gang i vinkelsliberen, så han og Rino blev endnu engang udsat for høj lyd, hvilket ikke giver anledning til uro.
Det er så typisk Rino og Danny :-) overhovedet ingen reaktion selv om larmen er øresønderrivende - Kan ikke lade være med at tænke på om de ville reagere på total stilhed?? :-)
SvarSletMed alle de forskellige træninger i går til, skal i vel efterhånden være mere end heldige hvis der dukker noget nyt op??? :-)
Hvor ser det bare hyggeligt ud. Forår i haven, men sikke da Preben kan larme ;-)....Flittig er han. K.h. Maj-Britt
SvarSlet