Puha en nat. Jeg måtte op og lukke knægten ud et par gange, da han har racer mave. Han har haft tynd mave siden i fredags, men i aftes blev det til det rene vand, og i dag var der lidt blod i. I nat skulle han ud nu og her, men ellers så har det ikke været sådan, at han ikke har kunne holde sig. Er det ikke bedre i morgen, ja så må vi lige have dyrlægen med ind over. Håber bare ikke, at han skal have penicillin igen.. Måske der er noget virus i omløb?? Måske er det fordi han spiser sne?? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at han hele tiden har haft rigtig god appetit, og hans almene tilstand er god.
På grund af maven fik han ben i dag. Det plejer at give ham en fast til hård mave, så jeg er lidt spændt på resultatet i morgen.
Da han ikke er påvirket af maven tog jeg ud og trænede med ham. Jeg lagde et pænt langt skov spor i en af de omkringliggende skove, hvor der er rigtig meget vildt. Sporet jeg lagde gik blandt andet langs med hjorte spor gennem bøgeskov, videre hen over en temmelig befærdet skovsti, hvor der var masser af spor efter fodgængere, hunde, vildt og heste. Derefter krydsede vi atter stien og kom ind i granskoven, hvor det var lettere at gå. Sporet var to timer gammelt.
Man kunne godt mærke på knægten, at de fremmede aftryk forstyrrede ham lidt, men han kunne holde fokus trods mange overløb. Jeg ved, at det var svært for ham, så jeg var mere end tilfreds med ham.
Billede serien herunder har han fået bolden som belønning.
Et spor er bestemt ikke træning nok til knægten, så vi gik en dejlig tur rundt i skoven bagefter. Det gode ved skoven her er, at der ikke er ret mange hunde. Dog skal man tage sig iagt for, at der kan være kørende slædehunde.
Pludselig stivnede knægten, og jeg så en hjort løbe væk. Danny stod helt ude i linen på stive ben. Her er jeg overbevist om, at havde han ikke haft linen på ville han være sat efter hjorten. Nu havde han altså line på, og da jeg kaldte kom han tilbage til mig, hvorefter han igen var i strakt line. Kaldte igen og han kom. Da vi havde gjort det nogle gange fik han igen bolden, og så var hjorten temmelig uinteressant. Det tyder på, at han nu kan afledes fra jagt, hvis man fanger ham før han ser dyret??
Vi er på rette vej knægten og jeg <3
Ros ros stor ros herfra :-) sikke en hund :-)men ok i er jo heller ikke kommet gratis til det :-) og i er også kun kommet så langt fordi i begge nyder det ikke :-) for ingen der følger jer her på bloggen er i tvivl om hvor stort et arbejde det er at nå så langt.
SvarSletVivi
P.S. Dejligt at man igen har fået liv i dyret :) håber det holder:)