Eftervirkninger

Det var en rigtig grå og trist mandag, men alligevel har Danny og jeg været ude og trave vejene tynde i fem kvarter. Det fin regnede og var egentligt ikke et vejr vi normalt ville gå ud i. Men Danny har fået nogle problemer efter, at han blev bidt i onsdags. Derfor ingen diskussion vi må ud af flere omgange igen i dag.
Efter  angrebet i onsdags er han desværre igen blevet noget udfarende mod andre løse hunde og hunde det kommer løbende mod ham i lange liner. Det er utrolig, at folk ikke fatter, hvilken fare de udsætter sig selv og mig for med den for....... hundelov vi har. Jeg har altid respekteret andre og taget min hund i kort snor. Derfor bliver jeg vred, når folk bare lader deres hunde løbe hen til min, med den klassiske sætning "Min hund gør ikke noget" For fa.... da uansvarlige ejer - det kunne jo være min gjorde!!
Nå, det korte af det lange er, at jeg skal have knægten til, at forstå at det ikke er alle hunde der bider selv om den kommer hen til ham. Derfor gik vi en tur på villavejene i dag. Her mødte vi først en shitz tzu (tror jeg det staves) Den kom gående hen ad en sti på den anden side af vejen. Danny kunne derfor se den på afstand, at den nærmede sig. Jeg bad ham sætte sig, men jo tættere hunden kom, jo mere låste drengen, og til sidst kunne jeg ikke længere få ham til at tage gufferne, men han blev siddende. Hunden blev gudskelov på den anden side af vejen, og da den var gået forbi os begyndte Danny at slappe af, så jeg igen kunne belønne ham. Derefter gik vi over på den anden side, hvor knægten fik lov til at snuse til den lille hunds urin markeringer. Senere på turen mødte vi igen den samme hund, som gik på den anden side af vejen. Vi derved havde noget afstand imellem os. Denne gang stirrede Danny også på den, men han kunne belønnes mens vi gik forbi.
Da vi næsten var hjemme kom en løs puddel løbende hen imod ham, og knægten pustede sig op. Ejeren kunne gudskelov kalde sin hund til sig, men det er utrolig så tæt på de lader deres hunde komme før de kalder. Da vi skulle hver vores vej gik jeg bare med Danny, som blev ved med at vende sig mod puddelen. Først da han tilsyneladende var sikker på, at den ikke fulgte efter os slappede han af.
Jeg er lidt i tvivl om det er usikkerhed, forsvar eller direkte en beskyttelse af mig, som han indtager, men jeg tror, at det kan være et mix af det hele.
Er der nogen der kan fortælle mig det, ville det være dejligt, da jeg vil håndtere han med små nuancer alt efter hvad det er.

Nu kommer Danny med et stykke tov og vil lege. så jeg vil slutte og naturligvis vil jeg opfylde den forkælede drengs ønske. Hvad gør man ikke for sin bedste ven??