Nogle gange forstår jeg det ikke...

Vi var til træning igen i dag. Først gik vi spor med genstande. Det er første gang, at vi har haft genstande på sporet. Sporarealet var en temmelig knoldede stubmark.  Han var lidt længe om, at komme rigtig i gang med sporet, men efter de første tyve meter gik det ellers bare der ud af. Danny fandt begge genstande, som som han samlede op. (Vil gerne have han lærer, at marker med dæk) Genstandene var en bold og en bidepølse. Vi var fire ude på sporet, hvoraf kun to af os fandt begge genstande. Efter sporet slutning gik vi i samlet flok tilbage, hvor de mistede genstande skulle ligge. Her lod jeg Danny gå i en andens spor baglæns, dog uden at jeg havde sat ham i søg. Der gik kun et split sekund før han fandt den mistede genstand. Den anden genstand var jeg ikke med ovre til at søge, så den fandt vores instruktør.
Efter Danny var sat i bilen, tog jeg Rino ud på en tur, hvorefter jeg tog han med op til klubhuset. Her smed Preben bolden over i den anden ende af træningspladsen. Rino brugte lang tid på at finde bolden, som var røget op ad skrænten. Han havde medvind, hvilket gjorde søget svært, men han fandt bolden til sidst. Godt gået gamle dreng.

Inden vi kørte hjem fik Danny lige lov til at bide træne lidt. Det går stadig fremad, men i små skridt. Her kommer de ting ind, som jeg ikke kan forstå. Flere i klubben kommer med velmene råd til, hvordan træningen skal gribes an. Alle meget forskellige. Der er en der hele tiden har sagt, at jeg skal vente med at træne ham til han bliver lidt ældre, men samtidig siger, at hund fører forholdet ikke er i orden, da Danny ikke altid slipper muffen. Altså!! Jeg skal ikke træne ham før han bliver lidt ældre, og ikke give ham kommandoer, før han kan øvelserne uden kommandoer. Hvordan fa..... skal han så lige pludselig vide, hvad slip er i denne sammenhæng??  Ja, jeg spørger bare - og det er der flere andre end mig der gør.
Jeg ved, at Danny har lidt for travlt, når vi går ind på træningspladsen eller til spor, så han trækker. For at modvirke det går jeg i stand indtil han slapper af. Det irriterende er bare, at det er samme cirkus hvergang, selvom han bliver bedre og bedre. Her skal jeg gerne indrømme, at vi stadig har et problem, som der arbejdes på. Men Danny er kun 6½ måned, og er slet ikke nået til den egentlige dressurperiode endnu. Flere starter først med den egentlige lydighed, når hunden er over et år, hvorfor er  det så et problem, at Danny ikke kan tingene endnu??  Det trøster mig, at så mange af de ældre hunde har samme problem. Vi har slet ikke travlt Danny og jeg. Vi skal nok nå de konkurrencer vi skal igennem, men om han bliver klar et halvt år før eller senere er jeg egentligt ret ligeglad med. Hovedsagen er, at han lærer tingene af lyst og ikke af tvang. Jeg mener, at han skal lærer tingene i det tempo han modner i og ikke før. Han er længere tid om, at modne end mine andre hunde har været, men jeg har endnu ikke haft en hund, der ikke har lært tingene med konsekvens, kærlighed og i sidste ende krav.

Til slut har Diego fra forrige indlæg fået et godt nyt hjem. Tillykke til Diego og hans nye familie.