Åh Danny, hvor jeg elsker dig!!

Men nu må du altså snart stoppe dine Emil skarnsstreger. Det er også gået rigtig godt længe, men i morges kunne jeg se på Rino, at du havde gang i noget forbudt. Rino er nemlig den der er gået, når Danny har gang i ulykker. Da han var mindre var han vild med elektronik såsom mobiltelefoner og fjernbetjeninger, som vi kan se tandmærker i. Vi har ikke haft de problemer med ham i meget lang tid, men i morges, da jeg kom ud fra badet, kom Rino som sagt luskende på en speciel måde. Straks fløj jeg ind i soveværelset, og der lå terroristen Danny i sengen og gnaskede løs på mine briller.

Jeg skulle alligevel have lavet nye briller efter jeg var faldet i vores ferie i Harzen. Faldet over Danny. Vi havde trænet lineføring, hvor Danny skulle kigge op på mig. Det havde han klaret rigtig godt, så godt at han gik ind foran mig. Jeg trådte frem, men trak benet tilbage - for ikke at træde på ham - i det øjeblik jeg var i bevægelse, og gik endnu et par skridt, før jeg faldt og slog hovedet ned i asfalten. Min eneste tanke var ikke at slippe hunden, og det tænkte jeg på under hele bevægelsen, lige ind til jeg ramte asfalten. Jeg slap ikke Danny, men tog heller ikke fra i faldet. De resulterede i, at mine briller blev slået skæv, mens jeg slap heldigt med et mindre blåt mærke. Jeg fik ikke en afskrabning, men det gjorde brillerne.

Mon Danny syntes, at det var på tide, at jeg fik en tid hos optikeren, siden han gnaskede på brillerne? Nogen gange fornemmer jeg en vis sammenhæng på den mest mærkelige måde. Jeg har det sådan at, hvis en ting virker nogenlunde, så tager jeg mig ikke sammen til en fornyelse før det er piskende nødvendigt. Det er det nu ;-) Tak min dreng!

Dette indlæg her blev nummer 100 her på familien Bæk's hunde. Tænk, at jeg alligevel har haft så meget, at skrive om. Når man elsker sine drenge, og har lyst til, at fortælle andre om deres skarnsstreger og dejlige oplevelser, så kommer det bare ud af den blå luft. :-)