torsdag den 27. oktober 2011

Hestekød og andet godt

I går fik jeg leveret ca 35 kilo hestekød. Ved siden af dette fik jeg næsten 10 kilo andet hest i form af lever, hjerte, struber m.m. Derudover var der en del ben. Når man nu skal slagte disse prægtige dyr, så skal der helst ikke gå noget til spilde.
Drengene og jeg hentede det i går eftermiddags, hvorefter vi skyndte os hjem og pakkede det ned i 1 kilos portioner til fryseren. Drengene nød hvergang der faldt en lille stykke kød af til dem. De elsker hest begge to, og for Danny's vedkommende mest når den serveres som mad. Han kan godt hilse på en levende hest, men er meget på vagt overfor dem. Bedre er det, når han kan sidde i bilen og skælde dem ud.


Vi havde en halv anden time til at pakke ned i, inden vi skulle til træning. Efter træningen var der stadig ben til overs, som jeg tog med "hjem" Her fik Jack et pænt stort ribben. Det var lige noget han kunne bruge. Drengene fik en strube og et luftrør, men da de stadig har deres mega elgben liggende, skal de lige gøre noget ved dem først. Resten kommer i fryseren til senere brug. 

Det er altid rart at have noget til gode, bare det ikke er øretæver :-)

2 kommentarer:

  1. Mon ikke man kan betegne dine drenge som luksusdyr??? :-D
    Tænk at de stadig har noget tilbage af deres elgben :-D de gik da ellers godt til den da de fik dem :-D
    Vivi

    SvarSlet
  2. Hva!!!?? mine drenge luksusdyr?? De skal bare have det som blommen i et æg. Mindre kan vel ikke gøre det kære Vivi :-)

    SvarSlet

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)