og alligevel har jeg spurgt mig selv om Danny ikke forstår noget som helst. Men det gør han. For en uge siden kæmpede jeg som en gal med hans indkald, hvor det var lige som om, at han havde propper i ørerne. I dag skal jeg bare sige Danny og fluks står han foran mig. Der er stadig situationer med forstyrende elementer, hvor han lukker ørerne, men for pokker et fremskridt der er sket. Jeg varierer den godbid han får når han kommer fra en kedelig plante guf til et lækkert stykke kød. Jeg bruger også hans mad til træningen.
Tre slags pels. Hvalpe dun på hovedet, skinnende sort på ryggen og en mellem ting på siderne. |
Jeg har aldrig før brugt klikker træning, men det har overrasket mig hvor godt det virker. Den ros han får - klikket - er altid ens, selv om man er træt, ked eller glad. Danny er blevet meget behagsyg efter vi er begyndt at bruge klikkeren. Han udføre opgaven hurtig (for det meste), hvad enten det er poter op på sten, hjemkald eller begyndende lineføring, hvor han gerne vil gå på begge sider, men han er med. Vi skal arbejde med, at han skal blive på min venstre side.
Danny's hoved er ikke andet end ører. |
Renligheden går det også godt med. Vi har langt fra daglige uheld. Det eneste tidspunkt det kan smutte er, når Danny leger herinde med Rino, så glemmer han af og til, at gå ud og tisse. Det er særlig sidst på dagen, at uheldene sker. Er vi her alene, er han rigtig flink til at gå til hoveddøren for at komme ud på tisse gåtur. Om natten holder han sig ca. ni timer før han vil ud.
Det er ikke uden grund, at jeg ind imellem kalder ham flagermus. (så grim er han altså ikke) |
I dag har Danny været ude på en lidt længere gåtur omkring Engsøen. Han har aldrig før være helt ned ved søen, så der var rigtig meget spændende, som skulle undersøges. Jeg havde forventet, at det ville tage tid, at komme søen rundt, men Danny gik frisk til.
Danny har lange flotte lige ben. |
I skrivende stund er Danny gået omkuld efter en begivenhedsrig dag, hvor vi som sagt har været omkring søen. Vi har trænet, når vi har været på lufteture. Han har været oppe på sten og sidde, og han har kørt trillebør. Desuden har han hjulpet mig med lidt lugearbejde i haven. Skulle hilse og sige, at han er dygtig min lille prins. Det jeg kom i spanden tog Danny med ind i huset, det øjeblik jeg vendte ryggen til. Grrrrrrr Danny!! Frem med støvsugeren.
Haveaffald på stuegulvet. |
Nu vil Danny og jeg snart gå vores sidste tissetur for i dag. Derefter vil vi finde hver vores seng, så vi kan være friske til nye udfordringer i morgen ;-)
Det må jeg sige, det går godt nok stærkt med ham. Og sikke en flot fyr.
SvarSletDet er egentlig meget sjovt at læse alt hvad der er sket hos jer mens vi har været væk - baglæns :-) det giver et meget godt indtryk af de problemer i har med ham.
SvarSletK.H.Vivi