Det er utroligt

Rino gør så mange ting, som han ikke gjorde mens Namba levede. Selv om det er mere end tre måneder siden min elskede tøs gav op og blev aflivet, så synes hun alligevel at være her gennem Rino. De ting Rino gør, er ligesom Namba gjorde. Han er blandt andet blevet en rigtig putte hund, der vil ligge i sengen og kæle om morgenen , hvilke han ikke ville før. Hundene er altid med ude og handle foder og lignende, og der satte Namba sig altid og fik en godbid. Rino gør det samme i dag. Namba var meget kontaktsøgende, hvor Rino var mere reserveret. I dag er han også meget kontaktsøgende osv.

Som Peter Schrøder sagde "Det er fandeme uhyggeligt"

Rino putter.

Namba putter.

Lille kærlige Danny har igen haft gang i Emil skarnsstreger. Han har en idé om, at regnvejret er meget farligt, og vil kun meget nødig gå ud. Det har bevirket, at han har tisset på gulvet et par gange i dag trods det, at døren har stået åbent. Grrrrr Danny!! Han er ellers begyndt at sige til, når han skal ud.

 Danny har perioder på dagen, hvor han leger racer leg, hvilket fik han til at hoppe op i vindueskarmen ude på den overdækkede terrasse. Her fik han væltede flere af mine pelargonier ned og smadrede et par lerpotter, som han efterfølgende stak af med.

En del jord blev tilbage efter jeg havde fjernet de store potteskår. Flere skår nåede han, at stikke af med.

Flere har spurgt mig om, hvordan Danny ser ud fra siden og hvor stor han egentligt er blevet. Et er, at jeg fortæller, hvor meget han vejer, men det viser jo ikke hans størrelse.

Rino har været med sin "far" i skoven, og jeg gik Engsøen rundt med Danny. Vi havde en rigtig dejlig tur, hvor han gik som en drøm, alderen taget i betragtning. Han gik for det meste pænt lige ud fra mit venstre knæ og stoppede op og satte sig ned, da jeg stoppede. En del guffer hjalp naturligvis til, men alligevel. Bad jeg ham dække gjorde han det, men han rejste sig hurtig. Ligeledes satte han poterne op på sten, bænke m.m. når jeg bad ham om det.

Et sted på turen rundt, blev han noget modvilligt og ville ikke gå videre. Han blev bange for et advarselsskilt for elektrisk hegn, som ikke har været i brug i flere år. Her måtte der lidt overtalelse til, og jeg fik ham også overbevist om, at skiltet ikke var farligt. Til sidst snusede han til skiltet og vi kunne lege videre på turen.

I dag har vi heller ikke rigtig mærket hans tænder, som ellers var ved at gå mig på i går. Derimod slikkede han vores hænder og har været meget kælen.

De er et par rigtige gode drenge mine skønne hunde ;-)