Hun og Hund imelllem.: Man bliver så glad

tirsdag den 21. juni 2011

Man bliver så glad

Jeg kan ikke andet end, at føle en enorm lykke og glæde, når jeg ser min glade drenge blotre sig i svømmehallen. Begge drenge sætter i hyl, når vi nærmere os Dogswim, og det kan ikke gå hurtigt nok med, at komme i vandet.

Efter som Danny også er blevet så glad for at svømme, har vi nu købt et stort klippe kort. De bevirker at drengene får tid til at svømme hver for sig.

Hvad siger I, er det ikke glæde for alle penge??

1 kommentar:

Vivitorsdag, 23 juni, 2011
Hvor er det dejligt at se den glæde dine drenge udstråler :-) men Danny er bestemt ikke tilfreds til sidst hvor han må blive mens greven fortsætter :-)
K.H.Vivi
SvarSlet
Svar

Tilføj kommentar

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)

En opdrætter skriver.

Jeg havde forleden den fornøjelse at aflægge Preben og Katy et besøg.
I den forbindelse hilste jeg selvfølgelig også på Danny, der har udviklet sig til en stor kraftig dreng med en ”fræk” udstråling .
Jeg blev hilst pænt på og han var tillidsfuld og undersøgende uden at være anmassende. Han var kontaktsøgende uden at være påtrængende og syntes at kunne aktivere sig selv. Hvis det ikke var nok vidste han godt hvem han skulle gå til for lidt trækkeleg (Katy).
Når man som opdrætter skal kigge på sit afkom er det måske med lidt ”farvede øjne”. Jeg vil alligevel forsøge at beskrive ham og samtidig forsøge at drage nogle paralleller til hunde der ikke er råfodret.
Det første indtryk jeg fik af Danny var at han var kraftig – når jeg skriver kraftig mener jeg ikke fed/kraftig men muskuløs og kraftigt bygget. Jeg blev faktisk lidt overrasket, for samtlige af de hvalpe jeg har set efter Brian og Kira har alle været høje og meget slanke hunde. Efter 3 kuld med samme forældre mener jeg at have et rimeligt godt sammenlignkingsgrundlag.
Flere af dem er blevet del-barfet men ikke 100%. De har måske fået ca. halvdelen af deres mad som barf men hovedfoderet har været tørfoder.
Danny fremstod også med et noget bredere hoved end hans brødre, fra flere kuld, har haft på samme alderstrin. Jeg kunne godt ønske mig øjnene lidt mørkere.
Han var også lidt mindre end jeg havde forventet, og det gør absolut intet, set fra en opdrætters synspunkt.
Størrelsen på mine hvalpe er faktisk en af de ting jeg ønsker at arbejde med. Jeg ønsker en mellemstor Schæferhund, da det er mit indtryk, at de store hunde ofte får problemer med knoglerne når de bliver ældre.
Danny havde for mig at se en god høje. Jeg vil skyde ham til at ligge på omkring 60-61 cm. Han er knap 8 måneder og jeg vil anskyde ham til at blive et par cm højere, hvilket vil sige at han formentlig bliver omkring 64 cm.
Han har lige ben stammer, kraftige knogler og bevægede sig ubesværet og meget graciøst.
Dannys pels var også et kapitel for sig selv. Han er jo en sort hund og de kan godt se lidt ”trælse” ud hvis ikke pelsen er i orden. Det var Dannys – knaldsort med en flot glans, endvidere var pelsen kraftig med en god under uld.
Jeg har lige haft fornøjelsen at have Dannys kuldbror Diego 1 lille uges tid, efter han kom retur til os. Diego var lidt højere end Danny og meget slankere. Han havde en flot blank pels men der var ikke så meget under uld. Jeg vil anslå Diego til at blive et par cm højere end Danny når de begge er udvokset.
Alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med Dannys udseende og opførsel.
Det jeg dog er mest tilfreds med er at Preben og Katy har hund på hundene præmisser – dvs hundene bliver ikke presset unødigt. De skal trænes og motiveres men i et tempo så hunden kan følge med. De er også meget opmærksomme på at der er noget der hedder pubertet – hvilket har ødelagt mange gode hunde fordi ejeren ikke forstår, hvad der foregår i hovedet på hunden.
Om Danny med tiden vil blive brugt som avls hund ved jeg ikke – jeg vil blot konstatere, at såfremt hans brugsmæssige egenskaber og sundhed lever op til min standard ville jeg ikke være bleg for at bruge ham i videre avl.
En tilfreds opdrætter.
Otto