Bideri

Hvalpe bider, det ved alle der har haft en hvalp. Der er der slet ikke noget unormalt i, tværtimod. Bideriet er en del af hvalpens udvikling, og en måde for hvalpen, at finde sin plads i hierakiet på. Under opvæksten hos sin mor og søskende prøver hvalpen at finde dens styrke blandt andet ved at bide gennem leg. Man høre tit et piv, når der bliver taget for hårdt fat, og det samme sker når tæven irettesætter hvalpene.
Når man først har fået sin længe ventende uldtot hjem, er det ejeren/flokføreren der sætter dagsorden for, hvor meget man tolerer hvalpens bideri.

Det er de syle spidse tænder, som vi skal forhindre sidder i os.

Jeg bruger det, at jeg siger højt AV og stopper legen og vender ryggen til Danny, når han bider. Desuden stikker jeg ham et stykke legetøj, sok, pap eller hvad der er indefor række vide, som han må bide i. Efter ca 30 sekunder genoptager jeg legen men ham, og kan han lege uden at bide, har jeg opnået det jeg ville. Hvis han derimod sætter tænderne i mig igen, gentager jeg samme procedure som overfor. At bide i alt, er for hvalpen lige så naturlig, som at have uheld inde. Det problem fortager sig som regel, når hvalpen skifter tænder i fire fem måneders alderen, men inden da skal hvalpen have lært, at det er uacceptable at bide i os mennesker, møbler m.m. Derimod skal hvalpen vide, at det er i orden, at den slikker på os, som erstatning for bideriet.
Danny er rigtig godt på vej med forståelsen af, at vi ikke vil have, at han bider os. For han er jo en dygtig dreng ;-D