tirsdag den 24. maj 2011

Et mirakel

Lige siden vi hentede Danny for tre uger siden, har han haft noget imod bilen. Han har kæmpet som en gal for at undgå, at komme i nærheden af den. Selv når vi bare skulle ud på en gåtur, ville han ikke gå forbi bilen. Hvad der er sket for ham ved jeg ikke, men jeg kan sagtens forestille mig, at bliver man skidt tilpas, vil man ikke i nærheden af det, som gør en dårligt. Jeg tror derfor, at det er køresygen der styrer Danny. Han havde samme problem med savleriet, da de kørte med ham på kennelen.
Jeg synes, at vi har gjort alt for, at han skulle blive fortroligt med bilen. Han har fået sin mad og guffer næsten lige fra starten, men han har kæmpet imod. Jeg var lidt bange for, at han skulle forbinde maden med noget negativt, når han fik den i bilen, for han virkede meget uroligt når han spiste. 

Tusind tanker gik gennem mit hoved, da jeg ikke vidste, hvordan jeg kunne hjælpe ham. Jeg ringede til forskellige hundeejere, om de kendte nogle fif. Jeg fik forskellige råd, lige fra at se tiden an, til diverse medicin, homøpati og forskellige behandlere. Meningerne om årsagen var forskellige lige fra arvelighed til nakke problemer osv. Men den bedste idé fik jeg selv. Jeg ved, at han er meget glad for sin lille stofkurv, som han har i sit natbur. Derfor købte vi en til bilen. Om den er den lille kurv til 40,- kr der har givet udslaget ved jeg ikke, men fakta er, at han nærmest springer op i bilen, når der er mad og guffer. Selv efter formiddagens luftetur på engen ville han i bilen.

Jeg fortsætter nogle dage endnu på det niveau, som vi er på. Sidst på ugen vil jeg starte bilen, mens den holder stille. Det vil ske samtidig med, at han får sin mad. Den bliver spændende hvad han vil sige til det.
Som man kan se på billedet herover logrer han og er nysgerrig efter de tørrede kyllingehjerter, som jeg har smidt ind i buret.

Her er han på vej ned, hvorefter han tog tilløb til et spring op i buret.

Han var meget ivrig og det kunne ikke gå hurtigt nok.

Blide gamle Rino elsker at være i bilen, og ham skal man næsten tvinge ud. Jeg håber, at Danny vil blive lige så glad, så han kan komme ud på mange flere sjove oplevelser.

En tilfreds dreng i sin nye kurv. I skrivende stund har han lagt sig til at sove derude. Når han vågner, skal han have en masse kæl og leg.

6 kommentarer:

  1. Danny er vågen, men vil ikke ud af bilen ;-D Om jeg er glad? Ja, meget...

    SvarSlet
  2. :-)Fantastisk :-)fantastisk:-) fantastisk:-) Jeg vidste du fandt ud af et eller andet der virkede - stort tillykke med fremskridtet:-) Venter spændt på fortsættelsen.
    K.H.Vivi

    SvarSlet
  3. Sikke et GIGANTISK skridt fremad. Godt gået af jer begge!

    Vil lige pippe at hver gang jeg ser billedet af den sovende Danny på din "blomster-side", kommer jeg til at smile stort. Skønt billede!

    SvarSlet
  4. Tillykke med din sejr, håber det bliver ved med at udvikle sig.

    SvarSlet
  5. Ihhh hvor er jeg stolt af den lille lort <3 han klarer det super godt og er blevet en smule opdragen :) god gået kæreste lille mor.. Nåeh ja pg Danny selvfølgelig. :)

    SvarSlet
  6. Nu vil jeg igen prøve med den kommentar jeg ikke kunne komme af med forleden dag.

    Hvor er det et godt stykke arbejde du/I gør med Danny, han skal nok blive en super hund.

    Jeg er ret vild med det sidste billede af ham i bilen. Det er som om at hvalpes ører og poter - og måske også tunge - er fuldt udviklede fra starten og så må kroppen "bare" tilpasse sig. Sød ser han ud :o)

    SvarSlet

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)