Det går godt

Jeg har ikke fået taget billeder af drengene i går. De skyldes, at jeg har været alene og man ikke kan gå spor og fotografere på samme tid. Danny kom ud på sit første spor i går. Jeg havde lagt et kort spor med tørrede kyllingehjerter, som jeg ved, at han godt kan lide. Han havde lidt svært ved, at komme i gang, men da han først forstod, hvad det gik ud på, så gik det fint.

Rino er en meget kærlig storbror puttegris.

Efter sporet gik vi ned på engen, hvor jeg smed et par håndfulde hjerter ud til begge drenge. Rino der altid har været glad for næsearbejde var ikke længe om at komme i gang med at søge. Danny fik også færd af den lækre kylling, så han blev bestemt ikke snydt. Vel hjemme igen gik de begge omkuld.

Rino har bestemt ikke noget imod, at køre bil. Han indtager gerne førerpladsen.

Danny spiser og vokser godt, og han har rundet de 11 kilo. Vi har haft et par kammeratlige samtaler Danny og jeg, da jeg ikke vil have, at han æder sten. Desuden havde han en vane med, at bide os i ankler, tæer, fingre, hvilket gjorde sk... ondt. Det går meget bedre med uvanerne efter vores samtale. Han er jo en meget kælende og kærlig lille bandit, som gerne laver skarnsstreger. Han hiver tæpper, puder og voksdugen ned, hvis han kan komme afsted med det. Desuden tager han gerne vores fodtøj, så vi må lave en byttehandel med et stykke legetøj, men han har ikke ødelagt noget - endnu.

Er vi efter ham går det også godt med renligheden, men vi skal også være der. Ellers kan han finde på, at gå op i Namba's gamle hundeseng og tisse. Namba var min skønne tæve, som jeg mistede i marts :(

Det eneste virkelige kedelige jeg kan sige om Danny er, at han bestemt ikke er glad for at køre. Hver gang vi har kørt med ham savler så buret sejler i vand - og jeg mener sejler i vand. Vi sørger altid for, at han får en positiv oplevelse i forbindelse med køreturene. Vi har snakket meget om, om vi bare skal sætte ham i bilen og køre hvor hen vi nu skal, eller om vi fortsat  skal holde os til småturene. Ved at tvinge ham til køreture er jo i sig selv en negativ oplevelse for ham. Det er så slemt, at han helst ikke vil passere bilen, når vi bare skal gå en tur.

Hvis nogle af bloggens læsere har lignende erfaringer, så vær sød og komme med en lille kommentar om, hvordan I har taklet problemet :-) Please.

Han skulle meget gerne acceptere køreturene til slutningen af næste måned, hvor jeg har en gammel aftale i Århus uden af blive "dehydreret" efter få kilometer. Ellers må jeg have ham passet eller i værste fald aflyse min aftale, som jeg har glædet mig meget til.

Jeg tror bare, at vi tager en legedag i dag, hvor jeg gemmer nogle godbidder i huset og haven.