Danny er ved at blive mere fortroligt med kassen, og kan ligge i den uden vi er omkring ham en kort stykke tid. Han savler stadig, når vi køre små ture med ham på vej ud, men på vejen hjem går det bedre. Det skyldes måske, at han er træt og mæt af oplevelser, når vi køre hjem??
I skoven er der meget spændende at kigge og ikke mindst lave angreb på.
Det gælder også Rino der tit, men med glæde står for skud
Danny er en meget hjælpsom og nysgerrig dreng der hjælper far med at rense havedammen.
Efter en hård arbejdsdag er det skønt at ligge med alle fire stænger i vejret.
Efter i lang lur er Danny igen klar til kamp. Et af hans hofnumre er, at bide i vores tæer og ankler, hvilket gør temmelig ondt med de sylespidse hvalpe tænder. Vi har af samme grund legetøj, tomme toiletruller og papkasser liggende og flyde på gulvene, så vi lige kan snuppe noget legetøj til afledning til hans angreb.
Danny sover rigtig godt om natten, og vi får små 6 timers søvn ad gangen. Uheldene på gulvet er ikke noget at skrive om, da han kun har tisset en til to gange i døgnet. Desuden har han en glubende appetit ved alle måltider. Tænk den bette fyr spiser næsten en kilo mad i døgnet fordel på foder, grøntmix og lækkerier. Han er bestemt ikke tyk, han er lige som han skal være.
Danny har endvidere haft fornøjelsen af at blive børstet og en vask (efter opkast) Begge dele tog han i stive poter og helt uden klynk. Han virkede nærmest som om han nød det.
Her i formiddags var vi lige en tvunget tur i Helsingør, hvor Danny så fik lidt miljø. Han var ikke skræmt på nogen måder, men derfor var det jo alligevel rart, at have mor lige i nærheden. Det er jo en kæmpe stor verden, at komme ud i, når man kun er otte uger.
Det går også rimeligt, at køre med Danny, for han ligger sig ned og hverken piver eller klynker, men han savler enormt og i sidste ende kaster han op. Nu får han en uge til at vende sig til køre bil, ellers vil jeg have en kranio sakral terapeut på ham, da netop det problem kan skyldes en fødsels skævhed i nakken. Her i huset skal ingen dyr lide, hvis der kan gøres noget.
I morgen skal Danny sammen med Rino med en tur ud til Hedvig og købe hundefoder (læs kød) Hos Hedvig får man altid lækkerier og masser af kæl. Måske skal vi stifte bekendtskab med tunnelen og posen på agillity banen, hvis ikke han bliver for skidt af turen. Desuden skal han lige en tur på vægten. Han er blevet noget langbenet, så det er spændende om han har rundet de ni kilo. Vi må se i morgen ;-D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)