I haven har han en anden idé, som alle hvalpe også har, foruden bideriet, nemlig at spise sten. Han har flere gange slugt sten, som han så efterfølgende har kastet op. Det er svært at finde steder, hvor der ikke ligger sten. I by, på gade og vej ligger der sten. På stranden, i skoven og på engen er der sten. Vi må bare være efter ham, når han forsøger at indtage et måltid sten :-( og håbe på, at det går godt.
Både det at bide i alt og gnaske sten er en helt normal adfærd hos hvalpe, selv om det kan være lidt træls i den periode, det står på.
I går var Danny helt renlig, men i forgårs havde han hele fire uheld indenfor, så det er også en ting der er meget fokus på her i huset. Vi har ikke haft natte uheld længe, da vi sørger for, at han kommer ud et par gange i løbet af natten. Han har ikke været vild med at komme ud i regnvejret, men det er der ikke noget der hedder.
Det har sikkert set sjovt ud, at jeg midt på natten stod ude i haven i øsende regnvejr iført morgenkåbe, træsko og paraply afventende at få Danny til at tisse, mens kræet istedet krøb i ly for regnen og gjorde alt for at holde sig. Til sidst efter en del guffer og overtalelse lykkedes det dog at lokke ham ud og tisse. Og han skulle tisse!!
I eftermiddag når det klare op, tror jeg, at jeg vil gå ned på engen og lave et lille guf spor til ham, så han kan bruge noget af alt hans enorme energi.
Sidst på måneden starter vi op til hvalpetræning hos Hedvig, da PH (Politihundeforeningen) ikke har hold før efter sommerferien.
Så jo, Danny kræver et øje på hver finger - og måske tæerne med ;-)
Hold da op hvor har du haft travlt med din hundeblog mens jeg har været fraværende :-) Det er herligt at kunne følge med i hans udvikling her.
SvarSletK.H.Vivi