fredag den 27. maj 2011

Yes yes yes!!!

I går havde jeg en længere snak med min dyrlæge, og hun mente, at vi skulle tage Danny med ud på nogle korte køreture nu, hvor han viste glæde ved bilen, men også fordi vi starter til hvalpe træning på tirsdag. Som sagt så gjort. Vi havde et ærende på den lokale planteskole, og der kom Danny med. Danny fik hilst på og snuset til mange spændende ting derude. På vej hjem blev vi enig om, at runde skoven få hundrede meter længere væk.


Hvordan gik køreturen så?? Det gik rigtig fint. Jeg sad på bagsædet og Danny lå i buret bag i bilen og hyggede sig. Han fik flere guffer på vejen og tror I han savlede på den tur?? Nej, han var så tør, at han hoppede lige i vandskålen da vi kom hjem. Ca. ti minutter efter hjemkomsten, skulle jeg lige ud af hoveddøren, og hvem ville med?? Danny. Han ville ud i bilen og sove til middag sammen med Rino.  Nu skal vi arbejde hen på køreture uden guffer. Det bliver stadig korte ture i nærområdet, men på næste fredag skal vi en tur til Hellerup og besøge dyrlægen. Det er blevet tid til, at Danny skal have sin 12 ugers og rabbis vaccination. Den sidste for at han kan komme til Sverige når der et gået de 120 dage og han er blevet testet positiv for antistoffer. Til den tid skulle han gerne være lige så glad for bilen som Rino. Jeg håber det:-)

8 kommentarer:

  1. Hej med jer. Det glæder os at i måske har fået løst problemet med Dannys ubehag ved bilkørsel.
    Håber det holder.
    Mange hilsner
    Otto

    SvarSlet
  2. Hvor ER det en god nyhed! For man kan ikke have et aktivt hundeliv, uden at det er behageligt at køre i bil. Hellerup!? Jeg troede I boede i Jylland :-)

    Vil gerne lige fortælle, at der ligger en dyrlæge i Skovshoved, som går for at være en af Danmarks dygtigste ortopæder. Han fiksede min lille vapse, som havde været igennem flere operationer i USA.

    SvarSlet
  3. Kære Nette.

    Næ, vi bor såmend nord for Helsingør.

    Operationer i USA, hvad har der dog været galt??

    SvarSlet
  4. Det skal lige siges, at vi boede i USA på det tidspunkt. Hun var begyndte at gå dårligt i 6 måneders alderen, og vi fik af vide, at det var legg perthes. Hun blev opereret 2 gange, og kom aldrig til at gå ordentligt på højre bagben, før vi kom til Danmark. Jeg læste i den lokale avis, at Claus Sloth skulle være en meget dygtig ortopæd, så vi gik ned til ham på visit. På det tidspunkt havde hun slidt så meget på det raske bagerste knæ, at det var blevet dårligt også. Claus opererede knæet, og hun kom til at gå ordentligt på alle fire derefter! I USA var jeg hos forskellige dyrlæger, som alle sagde, at hun aldrig ville komme til at gå ordentligt igen!

    SvarSlet
  5. Kære Nette.

    Jeg kender ikke Claus Sloth personligt, men han har så længe jeg kan huske, altid haft et godt ry i hunde, opdrætter og dyrlæge kredse. De eneste operationer jeg har haft brug for er sterillisering af et par tæver og fjernelse af nogle fedtknuder.

    Men det er dejligt, at høre vapsen fik et godt liv på alle fire poter.

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  6. Vi bor 5 minutters gang fra klinikken, som er alletiders hyggelige sted. Lidt som en gammel engelsk landsbydyrlæge. Min søn var også i praktik hos Claus i år. Jeg ved, at de på et tidspunkt havde "hvalpe-aften", hvor man kunne komme og hygge/lege med sin hundehvalp, så den ville forbinde stedet med noget positivt. Sikken FABELAGTIG god idé, for min stakkels hun var altid skrækslagen, når vi skulle derned, og trak meget i snoren, når vi gik tur forbi.

    SvarSlet
  7. Kære Nette.

    Er du på facebook eller MSN? Jeg tror, at vi kunne få en dejlig hundesnak. Du kan finde min mail i min profil, hvis du er interesseret.

    SvarSlet
  8. Hej igen Madam

    Jeg er ALDRIG på Facebook, men da ind imellem på MSN. Meeeen husk nu på at jeg pt. ikke har nogen hund, omend det hiver lidt i mig. Jeg har strukket mig så langt - inspireret af Danny - at jeg har kigget på hvalpelister :-)

    Begge jeres hunde er vidunderlige.

    SvarSlet

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)